Glem alt om at smide de hullede bukser og det slidte sengetøj i restaffald som hidtil. Siden 1. juli har det skullet sorteres i en pose eller affaldscontainer til tekstil. Og det er et vigtigt skridt på vejen til at mindske den miljøbelastning, som modeindustrien har på samvittigheden.
Det mener Rikke Bech, stifter og adm. direktør i Newretex, der skiller fibre ad fra udtjente tekstiler. Hun har indtil videre indgået aftale med ti kommuner om at lave deres tekstilaffald om til garner og fibre, der kan genanvendes til nyt tøj.
“Det er en udfordring at skabe en efterspørgsel i tekstilbranchen
Rikke Bech, adm. direktør, Newretex
“Det er megagodt, at vi begynder at skelne mellem genbrug og genanvendelse, når det gælder tekstiler. Ikke alle kommuner er klar endnu, og det er en udfordring at skabe en efterspørgsel i tekstilbranchen, men det skal nok komme. Jeg er overbevist om, at det kommer til at gå stærkt nu,” siger Rikke Bech, adm. direktør i Newretex.
Det er to år siden, at Rikke Bech, der selv har en fortid i modebranchen, etablerede sin virksomhed i Rødkærsbro i Midtjylland. Først nu har Newretex færdigudviklet et garn, der er godt nok til at lave tekstiler af, og som de går på markedet med i denne måned. Alligevel udvider virksomheden allerede markant, når et nyt og større fabriksanlæg står klar til oktober. Det skyldes i høj grad den nye lovgivning om sortering af tekstilaffald.
“I dag kan vi sortere 15 ton tekstiler om ugen, og når det nye anlæg er klar, kan vi sortere 15 ton om dagen. Hidtil har tekstilaffald fra vaskerier og tekstilbranchen fyldt mest, men jeg forventer, at mængden af tekstiler, som vi kommer til at modtage fra kommunerne, bliver langt større,” siger Rikke Bech. Fra 2016 til 2021 er mængden af tekstil på det danske marked steget med 36 pct. Tekstilaffald er det udtjente tøj og slidte tekstiler, som andre ikke kan få glæde af. Genbrug er, når vi køber en brugt jakke i en genbrugsbutik. Genanvendelse er, når udslidt tøj sorteres, trævles op og bruges i “nye” tekstiler.
Kilde: Miljøstyrelsen
Det handler om at skabe en cirkulær forretningsmodel. Og det tager tid, selvom branchen er i gang.
“Vi står over for et ret nyt marked, hvor vi skal skabe en efterspørgsel efter vores genanvendte garner og fibre. Det er en udfordring i tekstilbranchen, hvor det altid har handlet meget om pris, også selv om vores garner kun er lidt dyrere,” siger Rikke Bech.
Hun er dog overbevist om, at det vil lykkes at få garner og fibre afsat, især fordi Newretex også kigger mod udlandet. I lande som Holland og Frankrig, der har egne spinderier, er man noget længere fremme, når det handler om at bruge materiale lavet af tekstilaffald, understreger hun.
Ifølge Miljøstyrelsens tal vil der være omkring 40.000 ton tekstilaffald årligt i Danmark. Andre beregninger viser et væsentligt højere tal. Alligevel er der i Danmark meget få konkurrenter til Rikke Bechs virksomhed, og det er et problem for kommunerne og de kommunale affaldsselskaber.
“Lovgivningen er skruet sammen på en måde, så vi skal indsamle tekstilaffaldet og derefter udbyde det. Vi kan bare håbe på, at Newretex og alle deres konkurrenter ned gennem Europa har lyst til at byde på det, men problemet er, at der ikke er særlig stor kapacitet,” siger Jens Bomann Christensen, direktør i Dansk Affaldssortering.
Han forventer, at en betydelig del af det danske tekstilaffald vil blive afsat til virksomheder i andre europæiske lande. Men den løsning kommer under pres, når alle EU-lande i 2025 skal til at sortere tekstilaffald.
“Når resten af Europa kommer med, så bliver mængderne vanvittige. Der er virkelig brug for at få opbygget noget kapacitet og nogle fabrikker, der kan håndtere det her,” siger Jens Bomann Christensen.
Ifølge ham koster det i gennemsnit ca. 2500 kr. pr. ton at sende tekstilaffald til genanvendelse. Den pris stiger, hvis for få virksomheder byder på opgaven, og det kan i sidste ende påvirke det affaldsgebyr, som forbrugerne betaler.
