Generelt Af

Operadirektør på Det Kongelige Teater i København, chef for The Australian Opera i Sydney, direktør og professor ved musikkonservatoriet i Canberra og professor ved Hong Kong Academy for Performing Arts.

John Winther, der søndag døde 78 år gammel i sit hjem på Langeland, har levet et imponerende liv med musikken både inden for og uden for landets grænser.

Tilbage i 1954 debuterede John Winther som pianist efter endt uddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og så sent som i december sidste år gav han koncert i København.

- John Winther var en farverig skikkelse, der levede en stor del af sit liv i Australien og Hong Kong, skriver den ene af hans sønner, Jens Winther, i en pressemeddelelse.

Den verdensberømte danske pianist var gift flere gange - blandt andet med operasangerinde Lone Koppel - og fik ud over Jens børnene Thomas, Søren, Nikolaj, Kristian, Lara og Sine.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play