Generelt Af

17 skolebørn er kommet til skade, efter at et fly tirsdag morgen lokal tid smed brændstof ned over en legeplads tæt på Los Angeles på den amerikanske vestkyst.

Det oplyser brandvæsnet i Los Angeles-regionen på Twitter.

- 17 børn og 9 voksne bliver behandlet for mindre skader forårsaget af flybrændstof, skriver brandvæsnet.

Ingen af de tilskadekomne skal på hospitalet, oplyser brandvæsnet.

Flyet er ifølge det lokale medie LA Times fra det amerikanske luftfartsselskab Delta og var på vej til Shanghai i Kina fra lufthavnen LAX i Los Angeles.

På grund af motorproblemer måtte flyet vende om og flyve tilbage til LAX. Det var ifølge LA Times her, at flyet smed brændstof.

Ifølge mediet ligger legepladsen på skolen Park Avenue Elementary School i byen Cudahy i Los Angeles-regionen. Skolen ligger lige under flere flyruter.

De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) skal i gang med at undersøge, hvorfor flyet smed brændstof, oplyser talsmand for FAA Allen Kenitzer.

- Der er specielle procedurerer for at smide brændstof til og fra amerikanske lufthavne.

- Normalt smider flyet brændstof over områder uden beboelse og typisk ved en højere højde, så brændstoffet når at blive opløst, inden det rammer jorden, siger Allen Kenitzer.

/ritzau/

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play