Generelt Af

Den 23-årige jamaicaner Toni-Ann Singh blev lørdag aften kronet som Miss World 2019 ved skønhedskonkurrencen, der i år blev afholdt i London.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nykronede skønhedsdronning vil bruge sin titel til at arbejde for "bæredygtig forandring" for kvinder og børn.

- Jeg vil arbejde for forandringer, der er bæredygtige. Så hvis vi taler om kvinder, så skal det være noget, der sikrer, at deres børn og deres børns børn har en anden værdi i livet, siger Toni-Ann Singh uden at uddybe, hvilken type forandring hun vil arbejde for.

Den 23-årig skønhed tilføjer, at det har ændret hendes liv at være deltager i Miss World-konkurrencen.

Toni-Ann Singh er uddannet fra Florida State University. Hun mener, at skønhedskonkurrencer stadig har en stor værdi i dag. Og skønhed er langt fra det vigtigste.

- Det er o.k. at fejre ting som skønhed og egenskaber som styrke og de ting. Men det her er så meget mere, siger hun.

Toni-Ann Singh sang blandt andet en version af Whitney Houstons "I have nothing" ved lørdagens finale.

Hun modtog sine krone fra sidste års vinder, mexicanske Vanessa Ponce.

Deltagere fra 111 lande deltog ved årets udgave af Miss World.

Danmark var repræsenteret af Natasja Kunde, der i november blev kåret som Miss World Denmark.

/ritzau/

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play