Generelt Af

Retorikken har været om ikke krigerisk så i hvert fald særdeles konfrontatorisk mellem flere af de allierede i Nato før et topmøde tirsdag og onsdag i London.

Den danske statsminister vil ikke bidrage i koret af kritikere. Hun kommer med fred som sin vigtigste mission, når hun møder de andre stats- og regeringschefer.

- Jeg kan sige det på den måde, at Nato skal være i god stand, og det er også det danske bidrag til diskussionen i dag og i morgen, siger Mette Frederiksen (S), da hun ankommer til London.

Senere tirsdag skal hun og de øvrige 28 stats- og regeringschefer på visit hos dronning Elizabeth på Buckingham Palace og derpå forbi premierministeren i Downing Street 10.

Tirsdag morgen var den amerikanske præsident, Donald Trump, meget kritisk over for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som har kaldt det strategiske samarbejde i Nato for "hjernedødt".

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har sendt kritikken tilbage i hovedet på Macron. Og han har samtidig truet med at blokere samarbejdet, hvis ikke alle fordømmer den kurdiske YPG som en terrororganisation.

- Der er sagt mange ting op til mødet i London, og jeg håber, at udkommet, når vi har mødtes, er entydig enighed, og at vi alle stempler ind med at ville Nato. For der er ikke noget alternativ, siger Mette Frederiksen.

Forholdet mellem Macron og Trump så dog ud til at tø lidt op, da franskmanden ankom senere tirsdag til den britiske hovedstad. Her holdt de to et fælles pressemøde, hvor de var mere på bølgelængde.

- Nu forstår jeg, at de samme to personer lige har holdt et pressemøde, hvor de var enige om, at nu fortsætter vi sammen. Det bifalder jeg meget.

- Der skal være plads til en indholdsmæssig diskussion. Vi er 29 lande, og selvfølgelig vil det ind imellem slå gnister.

- Men det afgørende set med danske briller er, at Nato er og bliver den vigtigste sikkerhedspolitiske alliance - og garanten for millioner af menneskers tryghed og sikkerhed, siger statsministeren.

Også forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager i Nato-mødet i London.

/ritzau/





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play