Generelt Af

Banedanmark skal ud og finde en ny direktør, efter at Per Jacobsen har sagt sin stilling op. Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Direktørskiftet kommer, mens Banedanmark slås med en række projektet, der skal forbedre jernbanedriften i Danmark.

En række strækninger skal elektrificeres, og på S-banen i København er et nyt signalsystem ved at blive kørt ind.

Per Jacobsen har været direktør for siden 2016, og han beskriver selv sin tid som en med megen omstilling:

- Det er en kompleks opgave at skabe en ny jernbane, samtidig med at vi dag og nat skal holde trafikken kørende, siger han i pressemeddelelsen.

- Jernbanen er mange steder nedslidt, og opgaven bliver ikke lettere af, at flere af leverandørerne på jernbanen typisk har vanskeligt ved at levere det, de lover.

- Derfor har det været en kamp at få fremdrift i blandt andet fornyelse og digitalisering af signalsystemerne og elektrificering af jernbanen, som er grundlaget for den nødvendige fornyelse og fremtidssikring af en bæredygtig jernbane.

Per Jacobsen bliver siddende som direktør indtil Transport- og Boligministeriet har fundet en afløser.

/ritzau/





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play