Generelt Af

Norsk politi efterforsker en sag om en død mor, der blev fundet livløs med sine tre børn i havet ved Tromsø, som drab og forsøg på drab.

Moren, der var i 20'erne, og det ene barn døde sent mandag, mens to børn er indlagt i Oslo.

Et ambulancefly med de to overlevende piger, som er i kritisk tilstand, landede tirsdag morgen i Gardermoen ved Oslo lidt før klokken 6.00.

De tre børn er alle piger under ti år. Den døde pige er født i 2012, mens de to andre er født i 2015 og 2018.

Det oplyser talspersoner for politiet i Tromsø ved et pressemøde tirsdag.

– Det som i går var en undersøgelsessag, er nu en straffesag. Vi efterforsker den døde mor for drab og drabsforsøg, sagde anklager Gøril Lund i Troms politidistrikt på en pressekonference tirsdag formiddag.

Børnenes far har afgivet forklaring til politiet.

Familien kom oprindelig fra Sudan.

Politistationschef Anita Hermandsen og anklager Gøril Lund i Troms politidistrikt ville på et pressemøde tirsdag ikke kommentere hvilke skader, der var på de tre børn.

Det norske politi fik 17.28 mandag aften et alarmopkald fra en forbipasserende, som havde observeret en barnevogn, og som kunne se fodspor ned til vandet. I vandkanten lå der flere genstande - blandt andet støvler.

Da politiet ankom til området Fagereng i Tromsø, fandt de fire livløse personer i havet, og der blev givet livreddende førstehjælp på stedet. Derefter blev de fundne transporteret til et sygehus.

Det er ikke oplyst, hvor længe kvinden og pigerne havde ligget i vandet.

Efter fundet ledte eftersøgningshold - herunder dykkere og en helikopter - i en periode efter yderligere personer i vandet.

Politiet har iværksat en større efterforskning af sagen, og det har bedt kommunen i Tromsø om at nedsætte et krisehold.

/ritzau/NTB





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play