Generelt Af

Op mod 38 mennesker var fredag kortvarigt fanget i et sikringsrum i 700 meters dybde i en tysk mine efter en eksplosion.

De blev reddet op via en skakt, skriver det tyske politi på Twitter.

En 24-årig og en 44-årig mand blev kvæstet i eksplosionen, hvis årsag fredag eftermiddag endnu var uklar, skriver dpa.

Minen ligger i byen Teutschenthal omkring 150 kilometer sydvest for Berlin.

Der arbejder over 100 mennesker under jorden i Teutschenthal.

Minen er ombygget og anvendes til deponering af mineralsk affald fra eksempelvis minedrift. Tidligere blev der udvundet salt i minen igennem 80 år.

Minedriften i Teutschenthal blev indstillet i 1982.

/ritzau/dpa

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play