Generelt Af

Saudi-Arabien fordømmer Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, valgløfter om at annektere mere af Vestbredden som "en meget farlig optrapning".

Saudiaraberne har indkaldt arabiske udenrigsministre til krisemøde.

Den kortfattede og skarpt formulerede erklæring fra det saudiarabiske kongehus er en markant udmelding fra en regional stormagt i Mellemøsten. Saudiaraberne har ellers i de seneste år nærmet sig Israel.

Jordan og FN har tidligere taget afstand fra forslaget, som Netanyahu har fremsat før.

- Der er ingen fred uden, at de palæstinensiske områder gives tilbage til palæstinenserne, lyder erklæringen. Saudi-Arabien har indkaldt arabiske udenrigsministre til et krisemøde om sagen.

Organisationen for Islamisk Samarbejde, som omfatter 57 lande, fordømmer også Netanyahus forslag.

Det samme gælder landene ved Den Persiske Bugt, som har et særligt samarbejdsorgan, GCC. Dette råd omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

- Hvis Netanyahu gør alvor af sit valgløfte, vil det være "en israelsk erklæring om at afslutte fredsprocessen", siger Den Arabiske Liga.

Netanyahu siger, at det er vigtigt at handle nu, da USA's præsident, Donald Trump, fremlægger en fredsplan for Mellemøsten efter Israels parlamentsvalg 17. september.

Netanyahu siger, at han vil begynde at annektere dele af Jordandalen på Vestbredden og den nordlige del af Det Døde Hav.

Den kommende amerikanske fredsplan for Mellemøsten er ifølge Netanyahu "en historisk mulighed for at indføre israelsk suverænitet over bosættelser i Judæa og Samarra".

Det er de bibelske navne for den sydlige og nordlige del af Vestbredden.

Palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erekat, kalder en annektering for "klart ulovlig".

Israel besatte vestbredden og Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

Der bor i dag over 2,5 millioner palæstinensere i områderne samt næsten 700.000 jødiske bosættere.

/ritzau/AP

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play