Generelt Af

Endnu en republikaner stiller op mod præsident Donald Trump ved det republikanske primærvalg forud for præsidentvalget i 2020.

Det er Joe Walsh, som er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, der vil forsøge at blive republikansk præsidentkandidat i stedet for Trump.

- Han er vanvittig. Han er utilregnelig. Han er ondskabsfuld. Han puster til fordomme. Han er inkompetent. Han aner ikke, hvad han foretager sig, siger Joe Walsh til tv-stationen ABC News.

Walsh, der kommer fra Illinois, blev valgt ind i Repræsentanternes Hus under den konservative Tea Party-bølge i 2010. Han blev ikke genvalgt ved valget to år senere og har siden arbejdet som radiovært.

Han har tidligere udtalt sig på meget kontroversiel vis om blandt andet muslimer.

Ved præsidentvalget i 2016 støttede han Trump og erklærede lige inden valget, at hvis Trump tabte, "griber jeg fat i mit musketgevær".

Men siden er Joe Walsh blevet alvorligt skuffet over præsidenten. Han har kritiseret Trump for det voksende underskud på USA's statsbudget og skrev for nylig i en klumme i New York Times, at Trump er en "racistisk brandstifter, der opfordrer til snæversyn og fremmedhad for at opildne sine kernevælgere".

Ud over Joe Walsh har også den mere moderate Bill Weld, der er tidligere guvernør i Massachusetts, meddelt, at han udfordrer Trump.

Ingen af dem spås imidlertid de store chancer for at vippe Trump af pinden.

Et flertal af de republikanske vælgere bakker op om præsidenten, og det anses i forvejen for at være en næsten umulig opgave at vinde sit partis nominering over en siddende præsident.

/ritzau/AP

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu