Generelt Af

Det var tilfældigheder, der gjorde, at krydstogtskibet "Viking Sky" ikke endte med at støde på grund.

Det fortæller skibsingeniør ved ingeniørforeningen IDA Hans Otto Holmegaard Kristensen.

- Det er gået op for mig, at man har balanceret på kanten af en katastrofe, siger han.

Redningsarbejdet af krydstogtskibet satte ind lørdag eftermiddag, da skibets motorer gik i stå. På et tidspunkt var skibet blot 100 meter fra at støde på grund.

- Vi taler næsten om minutter eller i hvert fald ganske få timer fra, at det gik grueligt galt, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Skibet havde 1373 personer om bord. 915 personer var passagerer.

Af de passagerer er 17 blevet bragt til sygehuset. Tre af dem er i alvorlig tilstand.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu