Sport Af

En NBA-kamp i Paris kan blive plottet i kalenderen i næste sæson.

Det fortæller kommissæren i verdens bedste basketball-liga, Adam Silver, under NBA's besøg i London.

- Jeg har fået at vide, at jeg ikke må komme med nogen nyheder i dag. Men ja, det er helt klart en mulighed.

- Vi kigger meget grundigt på at spille en kamp i Paris i næste sæson, siger Adam Silver.

Torsdag mødtes NBA-holdene New York Knicks og Washington Wizards i London, hvor NBA har haft årlige kampe siden 2011.

Der er også spillet kampe i Mexico City de seneste år, mens en række lande, heriblandt Frankrig, har stået for optaktskampe til NBA-sæsonerne.

Men det er første gang, at NBA vender blikket mod Frankrig til en kamp i den regulære sæson.

Frankrig har selv en stor basketballkultur, og en række NBA-profiler har fransk pas. Det gælder blandt andre Rudy Gobert fra Utah Jazz og Tony Parker fra Charlotte Hornets.

- Frankrig er et fantastisk marked. Der er adskillige franske spillere, der har spillet i NBA.

- Vi har spillet flere træningskampe i Paris gennem årene. Jeg husker, at jeg var der med Michael Jordan og Chicago Bulls. Der var stor entusiasme omkring det, siger Adam Silver.

/ritzau/

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu