Generelt Af

Fire sorte mænd blev fredag benådet i en sag om voldtægt på en hvid kvinde i 1949.

Det var Floridas guvernør, Ron DeSantis, der efter et timelangt møde valgte at tildele den posthume benådning til de fire mænd.

Sagen om de fire mænd, der blev kendt under navnet "The Groveland Four", er beskrevet i en bog, og den har været en skamplet på Floridas kriminalhistorie.

En af de fire mænd blev dræbt, inden han formelt blev tiltalt. De øvrige tre mænd blev dømt på baggrund af tvivlsomt bevismateriale.

Pårørende til de fire mænd har over for myndighederne i Florida insisteret på, at der er tungtvejende beviser på, at de er uskyldige, og at den pågældende voldtægt aldrig fandt sted.

Kvinden, der var 17 år på det påståede gerningstidspunkt, var med til fredagens møde med guvernøren.

Hun fastholder stadig, at hun blev voldtaget af de fire mænd.

Uenigheden mellem parterne blev tydelige på fredagens møde. En niece til en af de dømte mænd, vendte sig pludselig mod kvinden.

- Det skete aldrig. I er alle sammen løgnere, lød det fra en oprevet niece.

Tre medlemmer af et kabinet valgte enstemmigt at benåde de fire mænd.

Benådningen kommer, to år efter at Repræsentanternes Hus og Senatet i Florida stemte for at give pårørende til "The Groveland Four" en formel undskyldning.

Samtidig skulle daværende guvernør Rick Scott i den forbindelse benåde de fire mænd. Rick Scotts benådning kom dog aldrig. Ron DeSantis, der tirsdag afløste Rick Scott som guvernør, havde dog sat benådningen højt på sin prioriteringsliste.

- Jeg tror ikke, at der er nogen måde, man kan se tilbage på denne sag og sige, at man har levet op til retfærdighedens idealer. De blev fordrejet gang på gang, sagde Ron DeSantis på mødet.

/ritzau/AP

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play