Generelt Af

Polens sikkerhedstjeneste har anholdt en kineser og en polak på mistanke om spionage, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

Den kinesiske statsborger er ansat i it-giganten Huawei, rapporterer den polske tv-station TVP.

Anholdelsen af kineseren har at gøre med den anholdtes individuelle handlinger, ikke med Huawei. Det meddeler en talsmand for den polske sikkerhedstjeneste.

I første omgang havde sikkerhedstjenesten bekræftet anholdelserne, men satte ikke umiddelbart navn på det firma, den anholdte kineser arbejder for.

Det kinesiske udenrigsministerium siger til nyhedsbureauet AFP, at det er "dybt bekymret" over anholdelsen af en kinesisk statsborger.

/ritzau/Reuters

Andre læser dette lige nu