Generelt Af

En domstol i Myanmar har fredag afvist to fængslede Reuters-journalisters appelsag.

Domstolens begrundelse er, at forsvarsadvokaterne ikke har indsamlet tilstrækkeligt med beviser for, at journalisterne er uskyldige.

De to journalister, Wa Lone og Kyaw Soe Oo, blev i september idømt hver syv års fængsel for at have brudt loven om statslige hemmeligheder.

Journalisterne var i gang med at afdække drab på ti mænd fra Myanmars rohingya-mindretal i Rakhine-delstaten.

Dommen på syv års fængsel har forårsaget kraftig international kritik - også fra Danmark.

Kritikerne stiller spørgsmålstegn ved, om Myanmar reelt er på vej i retning af mere demokrati og pressefrihed.

/ritzau/Reuters

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play