Generelt Af

Redningsfolk har fredag fundet tre døde italienske bjergbestigere på bjerget Mont Blanc. Det oplyser det franske nyhedsbureau AFP.

Dermed fortsætter en usædvanlig hård sommer på alpebjerget. En lokal borgmester har tidligere oplyst det tyske nyhedsbureau dpa, at omkring ti personer årligt mister livet i dødsulykker på bjerget.

Alene i de seneste uger har en række ulykker ført til dødsfald blandt bjergbestigere på Mont Blanc.

I slutningen af juli omkom fire bjergbestigere i tre forskellige ulykker. Den ene - en italiensk bjergbestiger - faldt, efter at han nåede 3000 meters højde, og døde på stedet.

To kvinder døde, da rebet til deres guide blev kappet over, mens de klatrede mod bjergpasset Breche de la Meije.

Fire dage senere faldt tre bjergbestigere på vej ned fra en bjergside i Domes de Miage-bjergkæden.

Blot dagen efter fandt redningsfolk endnu en bjergbestiger dræbt af et fald ned på en klippe.

Ifølge det tyske nyhedsbureau er mindst 12 bjergbestigere omkommet på Mont Blanc i år, før fredagens ulykke tog livet af tre mere.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu