Generelt Af

En konvoj med nødhjælp, der torsdag skulle køre ind i det belejrede Østghouta i Syrien, kunne ikke komme frem på grund af forholdene i området.

Det oplyser en talskvinde for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).

- Dagens konvoj er udskudt, idet situationen udvikler sig på landjorden. Det tillader os ikke at udføre operationen under sådanne forhold, siger talskvinden, Ingy Sedky.

Torsdag morgen holdte den kolonne af lastbiler, der skulle være kørt ind i byen Douma i Østghouta, parkeret i udkanten af området ved et af de regeringskontrollerede checkpoints.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår det så kan lade sig gøre at køre ind i området.

/ritzau/AFP


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu