Politik Af

Mens asylansøgere fra Eritrea de seneste dage har fået forbedret deres chancer for at blive i Danmark, har mange en anden frygt i den kommende sagsbehandling.

Flere eritreiske tolke viser sig nemlig at sympatisere med det hjemlige regime.

Hvis flygtningenes Eritrea-kritiske historier bliver videregivet til styret, er der risiko for forfølgelse og afstraffelse af asylansøgernes familier i hjemlandet, skriver Politiken torsdag.

Det kan også påvirke sagsbehandlingen, at asylansøgerne ikke tør fortælle sandheden om flugten fra Eritrea.

Politiken kender til en stribe tilfælde, hvor asylansøgere har følt sig intimideret og truet af eritreiske tolke.

Seneste eksempel er fra tirsdag, hvor en tolk - hyret af Dansk Flygtningehjælp - forsøgte at få en gruppe af asylsøgere i Asylcenter Helsingør til at tie om forholdene i hjemlandet.

Torsdag besluttede gruppen at klage til Røde Kors, der driver centret. De sendte klagen videre til Dansk Flygtningehjælp, der over for Politiken forklarer, at episoden skete, efter at organisationens andre medarbejdere havde forladt stedet.

Organisationen har selv problematiseret netop regimetro tolke, og derfor er kommunikationschef Peter Hermann Kamph også ked af episoden.

Ifølge Politikens oplysninger har den pågældende tolk på lignende vis virket intimiderende over for flygtninge i Asylcenter Sandholm i november.

I andre, separate tilfælde har eritreere i selve sagsbehandlingen oplevet intimideringer fra tolke, der per definition skal være upartiske.

Den erfarne udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen bekræfter problemet.

- Stort set alle de ansøgere fra Eritrea, jeg har haft, har udtrykt en meget stor frygt for at blive tolket af nogle bestemte tolke, siger han til Politiken.

/ritzau/





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play