Generelt Af

En målrettet indsats, der skulle nedbringe brugen af stærk antipsykotisk og vanedannende medicin til psykiatriske patienter og begrænse alvorlige bivirkninger, er slået fejl.

Det fremgår af et statusnotat fra Region Hovedstaden til regionens psykiatriudvalg, skriver Politiken.

Regionsrådet bad i november 2010 Region Hovedstadens Psykiatri om at igangsætte planen, der skulle bekæmpe overmedicinering.

- Men hele statusnotatet dokumenterer, at det ikke har ført til noget overhovedet. De har slet ikke haft fokus på det, siger formanden for regionens psykiatriudvalg, Arly Eskildsen (SF), til Politiken.

Politikerne bad psykiatrien om at sikre, at der blev udarbejdet aftrapningsplaner for "de fleste" af de patienter, der i længere tid er blevet behandlet med vanedannende sove- og nervemedicin.

En stikprøve viser, at det kun er sket for 34 procent.

Brug af flere antipsykotiske midler på én gang, som øger risikoen for pludselig hjertedød, skulle begrænses, men der sker stadig "uhensigtsmæssig behandling" på centrene.

Registrering af bivirkninger er heller ikke "fuldt implementeret", og opfølgningen er "ikke god nok", lyder det.

Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Peter Treufeldt, afviser, at opgaven er blevet glemt:

- Vi arbejder intenst med det, men vi er ikke nået i mål, siger han til Politiken.

Cirka 40 procent af de psykiatriske patienter behandles på en måde, som Sundhedsstyrelsen generelt har frarådet siden 2006.

/ritzau/





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Gå til play.borsen.dk Børsen Play