SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Pro selvstændig

Smykkedesigners mareridt er blevet virkelighed: I årevis er hendes produkter blevet kopieret

"Folk skulle bare vide, hvor mange søvnløse nætter, jeg har over det," siger Camille Brinch, stifter og medejer af smykkevirksomheden Camille Brinch Jewellery. 
"Folk skulle bare vide, hvor mange søvnløse nætter, jeg har over det," siger Camille Brinch, stifter og medejer af smykkevirksomheden Camille Brinch Jewellery. 

Smykkedesigner Camille Brinch oplever gang på gang at blive kopieret af både helt små danske konkurrenter og den store kinesiske markedsplatform Alibaba. Første gang hun blev kopieret var i 2018. Siden er det kun blevet værre

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies

For fire år siden blev den 27-årige smykkedesigner Camille Brinch kopieret første gang. De smykker, hun gennem flere år selv havde designet, poleret, pakket og kørt på posthuset i kampen om at drive sin virksomhed mod succes, var blevet efterlignet ned til mindste detalje af en konkurrent.

“Jeg kan have mareridt, om at der er nogen, der kopierer mig,” siger Camille Brinch, stifter og medejer af smykkevirksomheden Camille Brinch Jewellery.

Siden er det kun blevet værre, og ifølge Camille Brinch bliver hun i dag kopieret af både helt små danske konkurrenter og den store kinesiske markedsplatform Alibaba.

“Jeg kan drømme om de her personer, hvor jeg ser dem i øjnene, og siger 'hvordan kan du leve med den her følelse?'” fortæller Camille Brinch, bl.a. i podcasten.

Hvordan det føles at blive kopieret, hvor mange der kopierer, og hvordan Camille Brinch håndterer det, kan du høre i Børsens podcast Selvstændig, som du kan finde i din foretrukne podcast eller på overstående link.