Klumme: Vi har brug for flere hits og rockstjerner i virksomhedslandskabet – og virksomhederne har brug for dygtige producere

Antallet af selvstændige styrtdykker. Samfundet er ved at drukne i en lønmodtagerkultur, som synes at tage modet fra enhver virkekraft. Der er brug for, at ejerlederne tager fat om nældens rod og får den professionelle sparring, der hjælper med at eliminere de værste barrierer, gør det mere trygt og meningsfuldt at kaste sig ud i tilværelsen som selvstændig og nemmere at producere et hit, skriver Pernille Marott.

thumbnail__DSC9141-4.jpg
"Bestyrelserne er de producere, der skal sørge for flere hits og rockstars blandt selvstændige i Danmark," mener Pernille Marott. Foto: Rune Evensen
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
26. apr 2021 KL.16:00

Smv-landskabet er broget. Den kan synes lige så langt fra den mesterlæreruddannede radiomekaniker, der ene mand holder gammel mekanik ved lige, til den blomstrende Fintech branche (tech-startups med fokus på finans, red.), hvor konstant tilpasning og vækst er kodeordene. Fællesnævneren for alle smv’er er dog, at de er drevet af en skabertrang og vilje til at lykkes med eget projekt. De har ild i øjnene, og kan ikke udholde tanken om et traditionelt lønmodtagerliv.

Men andelen af landets selvstændige de seneste små 40 år er halveret til i dag kun at tælle knap syv pct. Iværksætterne er nok blevet udråbt til vore dages rockstjerner. Men det er op ad bakke at ramme hitlisterne med en ny forretningsidé og blive til mere end en døgnflue i et gennemreguleret lønmodtagerland som Danmark.

Ikke mindst da coronakrisen gjorde sit indtog, så vi bureaukratiet udfolde sig i fuldt flor. Ikke noget under, at Danmark også tager prisen for laveste andel selvstændige i hele EU, som det fremgår af SMV Danmarks nyligt lancerede analyse. Der er brug for at få vendt den skude. Ikke mindst fordi ejerlederdelen – altså de virksomheder, der kun har én mand for bordenden og ikke er forpligtet til at tage en bestyrelse ind – udgør en betydelig andel. Netop bestyrelseshåndtaget bliver i denne sammenhæng stadig mere relevant at gribe i.

Bestyrelsesprofessionen har gennemgået et kvantespring

Finanskrisen lagde banker og virksomheder ned på stribe. Bankbestyrelserne, der burde være verdensmestre i at tænke worst case scenarios og vedholdende spørge kritisk ind til risici, var ganske simpelt ikke klædt på til opgaven. Siden er der sket radikale ændringer. Kravene til bankbestyrelsesmedlemmer er strammet på en måde, så kompetencerne ikke skal stritte ret meget til siden, før man ikke kommer igennem Finanstilsynets obligatoriske fit and proper-nåleøje.

Den nyslåede bankdirektør i Danmarks spritnye fintech-bank for erhvervsdrivende, Kompasbank, Michael Hurup Andersen, hører til dem der dagligt mærker, hvordan hans bestyrelse holder ham til ilden med risikobetonede spørgsmål og opfølgning på styringsværktøjet OKR (Mål og nøgleresultater, red.).

Bestyrelsen er ikke operativ. Den stiller de altafgørende spørgsmål, bringer sin erfaring i spil i komplicerede problemstillinger og skaber kontakter gennem sit netværk. Det er alt sammen behjælpeligt, når direktøren og teamet meget snart kan levere en låneløsning med et hypermobilt finansielt IT-set up, der – ifølge direktøren – med en kamæleonagtig tilpasningsdygtighed kan servicere likvidhungrende detailhandlere, bygge- og anlægsvirksomheder og industrivirksomheder med vækstdrømme.

Målet for den gæve nordjyde, der har samlet al sin finansielle viden i Saxo Bank, Nordea, Deloitte og senest konsulentvirksomheden Alvarez & Marsal i London, er gennem partnersamarbejder med investorer med til at skabe smidige låneløsninger til erhvervsdanmark, så deres vækstpotentiale kan udnyttes. Han forstår ikke, hvorfor det kun er USA, der skal bryste sig af væksteventyr som Google, Amazon og Tesla. Danske smv’er skal også have en chance for at skabe en tilsvarende vækstrejse. Det kræver kapital, som Kompasbank håber, kunderne vil lade dem hjælpe med at frembringe.

Bankdirektøren kan dog ikke nå sine mål uden at have sin fit and proper-godkendte bestyrelse ved sin side. Han skal i det hele taget leve op til rigtig meget regulering, som andre virksomhedstyper er forskånet for. Den erfarne finansprofil ser imidlertid de særlige krav til bankbestyrelsen og direktionen som et stærkt kort i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og opnå vækst.

Fokus på bestyrelseskompetencer har øget kvaliteten af indsatsen

Denne helt tætte mandsopdækning – endda på et meget tidligt tidspunkt i virksomhedens liv – kan synes ekstremt for direktøren, der sidder alene for bordenden i sin ejerledede virksomhed, hvor konen og revisoren har udgjort bestyrelsen i årevis, og kun bliver kaldt ind når der skal skrives under. Eller for ham, som har valgt bestyrelsen fra.

Ikke desto mindre er det netop den professionelle bestyrelse, der kan være vejen til virksomhedens overlevelse Pernille Marott

Ikke desto mindre er det netop den professionelle bestyrelse, der kan være vejen til virksomhedens overlevelse.

Det er ikke kun banksektoren, der nyder godt af, at kravene til bestyrelsesmedlemmer er blevet skærpet. Anbefalingerne om god selskabsledelse er mange steder blevet lige så naturligt som at trække vejret. Samtidig er antallet af bestyrelsesuddannelser eksploderet. Det betyder, at de, der allerede bedriver bestyrelsesarbejde, nu har fået understreget, hvilket ansvar de sidder med. Og at de, der går ind i det i dag, går til opgaven med den største respekt.

Selvom det for ejerlederen, alene for bordenden, kan forekomme som endnu mere besvær, bureaukrati og utidig indblanding, er det ikke desto mindre det, der er løsningen. Langt flere smv’er bør inddrage professionel sparring udefra. Og den ensomme ejerleder har brug for at forstå, at netop den eksterne sparring er det, der giver kvalificeret modspil, som får virksomheden på vækstsporet i gunstige tider, og ud af miseren i ugunstige tider. Og helt overordnet – når det fungerer bedst – er med til at skabe den tryghed, der gør det mere attraktivt at tage chancen som virksomhedsejer i Danmark.


Tilknyttet artikel


Klumme: Køb en bestyrelsesninja - Investeringen er til at overskue, og udbyttet er langt bedre end penge i banken

Pernille (4).jpg.jpg.jpg
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
04. mar 2021 KL.17:30

Hvor mange timer bruger du på bestyrelsesarbejde?

Spørgsmålet kom fra en direktør i en kommerciel virksomhed, hvor jeg sidder i bestyrelsen. Det fik mig til at tænke – og tælle. Tælle noget, jeg modsat alle andre opgaver i min virksomhed egentlig ikke registrerer, men altid finder tid til.

Fordi bestyrelsesarbejdet handler om at stille op, når behovet opstår. Fordi arbejdet er drevet af passion og engagement. Og viden. Et værdiskabende bestyrelsesmedlem er superstjernernes svar på en bodyguard; én, der tænker virksomhedens ve og vel ved alle tænkelige lejligheder. Det målbare er åbenlyst i timerne omkring bestyrelsesbordet og selve forberedelsen inden. Men tiden mellem møderne, hvor der skal følges med i branchens agenda, og netværk skal sættes i spil, er en ikke uvæsentlig del af bestyrelsesarbejdet.

Hans valg er langt henad vejen typisk for mange af de vellykkede ejerledere, der ikke kan lade være med at hjælpe smv-segmentet til at styre mere lige mod væksten og den gode forretning

Tidligere ejerleder Andreas Frøland er en af de bestyrelses-ninjaer, der går i daglig kamp for smv-segmentet. Sådan har det været, siden Andreas sagde farvel til små ti år som ejerleder i BluePosition, og vi mødtes på en bestyrelsesuddannelse tilbage i 2014.

Dengang havde Andreas netop forladt direktørposten i den partnerdrevne televirksomhed, der lavede omstillingsanlæg til mobiltelefoner. Det var hans og partnerens baby, indtil virksomheden blev solgt til TDC. De 8 ansatte kunne over en nat sætte tre nuller bag antallet af kollegaer. Ejerledernes personlige opsparing fik også en pæn håndfuld nuller med på vejen. Og selv om den slags luner, og det ikke skortede på nye udviklingsmuligheder i den store virksomhed, så blev han hurtigt mæt af det corporate liv og drømte om igen at mærke den agilitet, som er kendetegnet for mindre enheder.

Glæden ved at dele er en del af lønnen

Her kan man så vælge at starte noget nyt op eller hjælpe dem, der allerede er i gang. Andreas valgte bestyrelsesvejen. Og hans valg er langt henad vejen typisk for mange af de vellykkede ejerledere, der ikke kan lade være med at hjælpe smv-segmentet til at styre mere lige mod væksten og den gode forretning.

De kender gamet, og er ikke bange for at dele ud af deres enorme viden. Det er ligefrem en tilfredsstillelse. Og så har de en fighterånd, der betyder, at de kan gå i arbejdsmode fra det sekund, der er brug for det, til krisen er drevet over.

“Wa koster’ed?” tænker den prisbevidste ejerleder nu. Og tænk, det er så billigt, at både jyder og københavnere burde hive mindst to ind bare til en start. En af de få undersøgelser, der afdækker lønninger i bestyrelser, er foretaget af selv samme Andreas Frøland, der er en af drivkræfterne bag Boardpartner. Senest gennemførte foreningen i 2020 en undersøgelse, der viste, at et bestyrelsesmedlem i smv-segmentet i gennemsnit honoreres med 50.000 kroner om året, mens en formand M/K hiver minimum det dobbelte hjem.

For det enkelte medlem, der kan tjene langt mere på konsulentarbejde, er beløbet håndører. For ejerlederen er det samlet set et meget billigt årsværk. Og for det kan han få tre dedikere eksperter i smv-drift, som vil være der alene for at tjene virksomheden bedst muligt. De ejerledere, der har taget springet og hyret bestyrelsesprofiler ind, når de har stået overfor et vækstspring, produktudvikling eller en økonomisk krise, ved, at det er pengene værd. For de rigtige hoveder kan hurtigt identificere, hvor de skal ramme, før de hugger til med ninjasværdet.

Ydmyghed overfor rådgiverrollen

Mange af dem har endda ’stået i lære’ som bestyrelsesmedlem, før de begyndte at få honorar for deres sparring. Ydmygt har de leveret time efter time som eksempelvis mentor for de mange innovative startups ved DTUs Science Park.

Pro selvstændig

Den glødende tech-entusiast Andreas har foreløbig selv haft 10 virksomheder gennem sine hænder og delt ud af sin viden fra årene med BluePosition, mens han byggede en bestyrelsesprofil op til et fuldtidsjob med mere end en håndfuld betalte poster. Og Andreas er blot en blandt mange, der stiller op og samlet yder op til 200 gratis timer til en enkelt start up. Det er værd at huske på og vigtigt at værdsætte. For det siger noget om, at den udbredte frygt for at hive eksterne ind til at få virksomheden derhen, hvor man har planlagt, måske er større end nødvendigt.

Andreas Frøland er blot en af de mange ejerledere, der har viet sin tid til udvikling af smv’ere. Sammen med sine bestyrelseskollegaer er han lige det følelsesmæssige skridt længere væk fra kogepladen end ejerlederen. Derfor ryster han ikke på hånden, når der skal røres i gryden. Og derfor kan det godt betale sig at få ham og ligesindede indenfor døren.