Klumme: Fem spørgsmål, som enhver arbejdsgiver bør stille sig selv for at minimere risikoen for seksuel chikane på arbejdspladsen

Set i lyset af den seneste bølge af sager inden for seksuel chikane tyder meget på, at arbejdsgivere skal forberede sig på nye tider

20201125-155228-L-1920x1279we.jpg
Den uformelle og frie omgangstone, der generelt findes på danske arbejdspladser, er værdsat af mange, mens de fleste tager afstand fra seksuelle tilnærmelser, sexistisk kultur eller lignende. Forventningen er, at der ikke fremover vil blive set igennem fingre med sådanne forhold, skriver Kristina Schultz Andersen, advokat hos Andersen Partners Advokatfirma. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
28. dec 2020 KL. 7:00

De fleste kan erklære sig enige i, at seksuel chikane er uacceptabelt. Til gengæld er der stor uenighed blandt mange danskere, når man går i dybden med emnet og spørger: Hvor går grænsen? Hvor alvorligt er seksuel chikane? Skal det have konsekvenser og i givet fald hvilke?

Ligebehandlingslovens § 1, stk. 6 definerer sexchikane som “enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima”.

I ligestillingslovens § 2a slås det ligeledes fast, at “sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt”.

Generelt har de fleste arbejdspladser et respektfuldt arbejdsmiljø, men uanset dette må man som arbejdsgiver være opmærksom på, at det, der for nogle opleves som en sjov, fri og tilforladelig omgangstone, for andre kan virke stødende og krænkende.

Pro selvstændig

Den uformelle og frie omgangstone, der generelt findes på danske arbejdspladser, er værdsat af mange, mens de fleste tager afstand fra seksuelle tilnærmelser, sexistisk kultur eller lignende. Forventningen er, at der ikke fremover vil blive set igennem fingre med sådanne forhold.

Det kan og bør man som arbejdsgiver indrette sig på, både i forhold til forebyggelse af seksuel chikane og i relation til håndtering af konkrete sager derom.

Minimer risikoen for seksuel chikane på arbejdspladsen

Her kommer fem spørgsmål, som enhver arbejdsgiver bør stille sig selv for at minimere risikoen for seksuel chikane på arbejdspladsen:

1. Hvad er virksomhedens tilgang til seksuel chikane?

At klarlægge en tilgang handler om at danne sig en mening om, hvordan emnet skal håndteres – hvis det overhovedet skal håndteres. Skal det skrives med store bogstaver og følges op med handlingsplan og detailregulering? Er en generel opfordring til at udvise respekt tilstrækkelig? Skal eventuelle udfordringer løses på et lokalt og individuelt niveau?

Pro selvstændig

2. Kender medarbejderne virksomhedens tilgang til seksuel chikane og værdisættet bag?

Hvis det ikke er kommunikeret eller på anden måde aktivt signaleret, at seksuel chikane på arbejdspladsen er uacceptabelt, så risikerer man som arbejdsgiver, at ens medarbejdere får en fornemmelse af, at emnet ikke tages seriøst. Det vil øge risikoen for, dels at seksuel chikane rent faktisk finder sted, og dels at den eller de medarbejdere, der måtte opleve seksuel chikane, vælger ikke at bringe oplevelsen videre grundet usikkerhed om holdningen til emnet.

3. Hvordan passer kulturen på arbejdspladsen med værdierne?

Hvis der er uoverensstemmelse mellem kulturen og de værdier, man som arbejdsgiver ønsker at repræsentere, må man starte med at “rydde op” ved klart at signalere til medarbejderne, at der er behov for og sigtes mod en generel adfærdsændring.

Ofte vil det være en god idé med nogle konkrete retningslinjer

4. Ved medarbejderne, hvilken adfærd der er ønsket/uønsket?

Ofte vil det være en god idé med nogle konkrete retningslinjer. At udarbejde nogle nedskrevne retningslinjer signalerer seriøsitet omkring emnet. Samtidig er adfærdsregulering langt nemmere, hvis medarbejderne har konkret information og vejledning.

Konkret kan retningslinjerne indsættes som et afsnit i personalehåndbogen. Det bør klart fremgå, hvad seksuel chikane er, og at det er uacceptabelt.

Det kan være svært på forhånd at beskrive grænser for adfærd, og det samme gælder afgørelsen af, om en medarbejders adfærd er uønsket og har det formål eller den virkning at krænke.

På samme måde er det svært på forhånd at afgøre, om en overtrædelse af retningslinjerne skal få ansættelsesretlige konsekvenser for den vedkommende medarbejder og hvilke konsekvenser, der kan blive tale om. Det bør altid afhænge af en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Husk, at medarbejderne skal gøres opmærksomme på de nye retningslinjer, og at retningslinjerne kun virker, hvis de rent faktisk følges og håndhæves i praksis.

Pro selvstændig


5. Er der en plan for, hvordan en konkret sag om seksuel chikane håndteres?

Det er vigtigt også at forberede sig på, hvordan eventuelle sager om seksuel chikane håndteres. Hvem er rette modtager af en anmeldelse, skal medarbejderen have mulighed for at være anonym, er der etableret en whistleblowerordning i virksomheden, der kan anvendes til formålet? Hvad er proceduren i forhold til den påståede krænkende medarbejder?

Sørg for klart at kommunikere, f.eks. i de nedskrevne retningslinjer, hvilke handlemuligheder medarbejderne har, hvis de oplever seksuel chikane på arbejdspladsen.

En opstået sag giver også ofte anledning til efterfølgende kommunikation både internt og eksternt. Husk som arbejdsgiver, at sager vedrørende seksuel chikane skal behandles fortroligt. Det gælder f.eks. også i referencesammenhænge, hvor en arbejdsgiver skal afholde sig fra direkte eller indirekte at omtale forholdet.

Tilknyttet artikel


“Nogle kan være lidt bange for, at vi kommer og ødelægger den gode værkstedshumor” – her er fire kvindelige lærlinges råd til smv'er der vil hyre talenter blandt begge køn

20201113LH 0257 (1).jpg
Det bedste man kan gøre for kvinder i elektrikerfaget, er at behandle dem “på samme måde som drengene”, mener lærling Rose Sloth Hansen. Foto: Lars Horn
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
16. nov 2020 KL.21:45

Chastine Hald Pedersen, 21 år. I lære som murer ved AC Tone Byg, Rødovre

AC Tone Byg er Chastines Hald Pedersens anden læreplads.

For på det første sted, hun var i lære, var der nogle svende, som ikke opførte sig “helt OK”.

ChastineHaldPetersen_AndreasVinther_161120015.jpg
"Jeg har fået den der med, om ikke jeg skulle tage mig sammen og tage en uddannelse for kvinder," fortæller Chastine Hald Pedersen. Så plejer hun at sige: "Det er det her, jeg godt kan lide at lave." Foto: Andreas Vinther

“En dag lagde en af dem et billede op i en fælles gruppechat af en gruppe nøgne mænd, der sad i en sædbank, og skrev, at det eneste, han kunne komme til at tænke på, når han så det billede, det var mig,” fortæller Chastine Hald Pedersen.

“Enten betød det, at jeg skulle være en mand for at være med i faget, eller også var jeg en sædbank.”

Fordi svenden var gode venner med mester, blev der ikke gjort noget ved det.

Så efter Chastine Hald Pedersen havde været på sit næste skoleophold, skiftede hun læreplads.

“Luder” er over grænsen

Det er ikke fordi, hun ikke kan tage en joke. Men der skal lyttes, når hun trækker en grænse.

“Jeg har da også haft en svend her, der har sagt noget i sjov, som var en lille smule for meget. Men i det øjeblik jeg sagde det til ham, så fik jeg en kæmpe undskyldning.”

ChastineHaldPetersen_AndreasVinther_161120003.jpg
Chastine Hald Pedersen er ikke sart, og hun kan godt tage en joke. Men hvis noget går over grænsen, skal der lyttes. Foto: Andreas Vinther

Det er f.eks. over Chastine Hald Pedersens grænse, når hun på skolen oplever, at nogle for sjov kalder kvinder for “luder”.

Men hun har ikke noget imod, at hendes kolleger indimellem joker med, om de ikke skal over i skurvognen og lege “gæt en svend”, en leg, hvor man skal gætter en kollega på baggrund af hans private kropsdele.

Det er dog kun for sjov og sker aldrig i virkeligheden, understreger Chastine Hald Pedersen, der egentlig bare gerne vil behandles ligesom sine mandlige kolleger.

Hun er den eneste kvindelige lærling hos AC Tone Byg, hvor der også er to kvindelige svende og to kvindelige kontormedarbejdere. Selvom flere og flere med tiden synes, det er fedt, at hun som kvinde går ind i et traditionelt mandeerhverv, oplever hun sommetider undren.

“Jeg har fået den der med, om ikke jeg skulle tage mig sammen og tage en uddannelse for kvinder.”

Så plejer hun at sige:

“Det er det her, jeg godt kan lide at lave.”

Bedre finish

Kvinder har desuden, ifølge Chastine Hald Pedersen, flere fordele i murerfaget. Dels har de en bedre “finish”; at de gør en lille ekstra smule ud af det, når noget skal være pænt. Og så er kvinder bedre til at spørge om hjælp – og det smitter af på hendes mandlige kolleger.

“I stedet for at skulle stå og tage alle de tunge ting selv, så ser de, at vi kan spørge om hjælp, og så begynder de også at gøre det selv.”

Når hun skal ud og finde en arbejdsplads ser Chastine Hald Pedersen på førstehåndsindtrykket og på, om der er et godt socialt miljø med plads til både den hårde tone, grin og seriøse snakke.

“Jeg har flere kolleger, hvor vi sagtens kan stå og råbe og skrige ad hinanden, og fem minutter efter kan vi sætte os ned og drikke en øl og grine. Men vi skal kunne snakke om tingene.”

Helene Glundholt, 25 år. I lære som industritekniker hos Danotherm, Rødovre

“Hvordan skal jeg forholde mig til det, at jeg er kvinde?” spurgte Helene Glundholt sin praktikkonsulent.

Hun havde undersøgt virksomheden Danotherm i Rødovre for at se, om det kunne være et godt sted at søge læreplads. Og det var vigtigt for hende, at det sted, hvor hun skulle oplæres var åbent for kvinder.

05Helene-Glundholt-NITL1003518.jpg
Helene Glundholts læreplads, Danotherm, nævnte specifikt, at de søgte både mænd og kvinder. “Det ser man ikke særligt i håndværkerfag. Ofte skriver de bare: Vi søger en lærling,” siger hun. Foto: Thomas Nielsen

Det var de. For praktikkonsulenten kunne fortælle, at virksomheden specifikt havde skrevet, at de søgte både mænd og kvinder.

“Det ser man ikke særligt i håndværkerfag. Ofte skriver de bare: Vi søger en lærling.”

Hele Glundholt ønsker ikke særbehandling. Hun vil gerne behandles på lige fod med alle andre.

“Jeg har før været i lære et sted, hvor man lagde meget vægt på, at jeg var en kvinde og at jeg skulle have meget hjælp, fordi jeg var en kvinde.”

Ingen særlige hensyn

På sin nuværende lærerplads oplever hun, at blive behandlet præcist som alle andre, og at der ikke bliver sået tvivl om, hvorvidt hun kan holde til arbejdet fysisk eller psykisk.

Der bliver ikke taget særlige hensyn, fordi hun er kvinde, og det gør, at hun føler sig inkluderet.

“Ude ved os har vi en meget klar linje om, at alle er lige, og at man ikke taler ned til hinanden både i forhold til køn og etnicitet. Alle er lige meget værd,” siger hun.

“Jeg tror også det er et spørgsmål om, hvilket mindset virksomheden har,” siger Helene Glundholt og peger på, at det måske kan være sværere, hvis en virksomhed tidligere har haft en kultur, hvor kvinder primært er nogen, der hænger halvt afklædte på kalendere på værkstedet.

Pro selvstændig

Personligt generer pigekalendere ikke Helene Glundholt, men hun har på tidligere arbejdspladser diskuteret med de mandlige svende om, hvorvidt hun så også kunne hænge en kalender op med halvnøgne mænd.

“Så har de trukket lidt i land og sagt, at det synes de måske ikke er så fedt. Så har jeg sagt, at så kan det jo godt være, at andre ikke synes, det er så fedt, at I har en halvnøgen kvinde til at hænge,” fortæller hun og tilføjer:

“Det er noget andet, hvis man har det hængende i sin dagligstue, det kan man jo selv styre. Arbejdspladsen er jo et sted, hvor der skal være plads til alle.”

“Har du det godt?”

Det betyder meget for Helene Glundholt, at hun fra starten af har oplevet, at hendes læreplads går op i, at hun har det godt.

“En funktionær kom hen en af de første dage og sagde: “Har du det godt? Går det godt?”

Og så ved hun præcist, hvem hun kan gå til i ledelsen, hvis hun oplever noget ubehageligt, så hun f.eks. ikke skal stå alene i en konfrontation med en kollega.

“Det er virkelig rart og gør at man føler sig tryg,” siger hun. “For uanset om man er mand eller kvinde, kan der opstå situationer, hvor man føler at man er blevet ramt.”

Laura Feline Prip Ebbesen, 24 år. I lære som tækkemand hos Tækkemand Søren Fur, Ebeltoft.

15_laura_feline_ebbesen_borsen__MG_3136.jpg
Laura Feline Prip Ebbesen er eneste ansatte hos tækkefirmaet Tækkemand Søren Fur, og hendes chef har fra starten været opmærksom på og har bl.a. hold sig tilbage med jokes. "Så har det egentlig været mig, der skulle sige: "Du må egentlig godt sige det her og det her"," fortæller Laura Feline Prip Ebbesen. Foto: Tobias Nicolai

Da #metoo-debatten blussede op igen dette efterår, spurgte Laura Feline Prip Ebbesens chef:

“Hvad synes du egentlig om omgangstonen mellem dig og mig?”

Laura Feline Prip Ebbesen er eneste ansatte hos tækkefirmaet Tækkemand Søren Fur, og for hende er det vigtigste, at hun og hendes chef har en god kommunikation og et godt tillidsbånd. Og det synes hun, de har.

“Vi snakker meget sammen og spørger ind til både hvordan går det på arbejdet, men også nogle gange: Hvordan har du det sådan helt generelt?”

Derfor følte hun også, at hun var i en position, hvor hun ærligt kunne svare på hans spørgsmål til omgangstonen. Og selvom hun ikke var utilfreds, var hun glad for, at han spurgte.

“Der lavede han jo selv en åbning til, at hvis der havde været noget, så havde jeg i hvert fald haft en mulighed for at sige det. Den åbning, synes jeg, er et godt træk for en chef at have.”

Passede på med jokes

Hun var ikke bekymret for at starte som ene pige på en arbejdsplads sammen med en mandlig chef.

Det var han til gengæld opmærksom på, så i starten blev der hellere joket for lidt end for meget, og tonen var meget professionel.

“Han var opmærksom på i starten, at jeg var en pige, og så skulle jeg føle mig godt tilpas. Så har det egentlig været mig, der skulle sige: “Du må egentlig godt sige det her og det her”.”

Efterhånden er omgangstonen mellem dem blevet mere intern og venskabelig.

Hvad siger de andre?

Når Laura Feline Prip Ebbesens skal ud og søge job går hun efter virksomheder med et godt ry.

“Det handler meget om: Hvad siger de andre i branchen om dem, man vil søge job ved?”

Hun tjekker også, hvordan firmaerne fremstår på sociale medier. F.eks. kan billeder afsløre, om de overholder sikkerhedsregler, og tonen kan sige noget om, hvordan de om taler deres medarbejdere.

04_laura_feline_ebbesen_borsen__MG_2854.jpg
Når Laura Feline Prip Ebbesens skal ud og søge job går hun efter virksomheder med et godt ry. "Det handler meget om: Hvad siger de andre i branchen om dem, man vil søge job ved?" Foto: Tobias Nicolai

“Og det er klart, at hvis det billede, man får på de sociale medier er, at der er en god stemning på arbejdspladsen og at der bliver talt pænt, uanset om man er svend eller lærling, så virker det til at være et godt arbejdsmiljø.”

Rose Sloth Hansen, 30 år. I lære som elektriker hos Set Sikring, Frederikshavn.

“Jeg er blevet spurgt, om jeg kan bruge en boremaskine.”

Det fortæller Rose Sloth Hansen.

Efter at have læst en bachelor i politik og administration på Aalborg Universitet konkluderede hun, at jobmulighederne på den anden side ikke var noget for hende.

Så hun begyndte at uddanne sig til elektriker.

20201113LH 0587.jpg
"Nogle kan være lidt bange for, at vi kommer og ødelægger den gode værkstedshumor," fortæller Rose Sloth Hansen, der helst vil behandles som alle andre. Foto: Lars Horn

Ud over en lærer på teknisk skole, der – til Rose Sloth Hansens undren – har brokket sig over, at pigerne stiller mange spørgsmål, har hun ikke oplevet at blive forskelsbehandlet på grund af sit køn. Men hun kan godt mærke, at branchen skal vænne sig til, at der nu “kommer nogle damer”.

Da hun skulle søge læreplads, blev hun flere steder mødt med spørgsmålet: “Er det til dig eller hvad?”

“Fordi det måske er lidt et traditionelt mandefag, så tænker man: “Uha, hvad kan en pige?"" siger Rose Sloth Hansen, der også kan mærke en usikkerhed i forhold til, hvad man kan tillade sig at sige på en arbejdsplads.

“Nogle kan være lidt bange for, at vi kommer og ødelægger den gode værkstedshumor.”

Ikke lavet af glas

Det er uundgåeligt, at det skaber en ny dynamik, når der kommer kvinder på en arbejdsplads, hvor der tidligere kun var mænd, mener hun.

Pro selvstændig

“Jeg tror, man er nødt til lige at finde hinanden.”

Men det betyder ikke, at man skal lave alting om, og at alle skal være bange for at sige noget forkert, mener Rose Sloth Hansen.

“Der er måske en idé om, at kvinder er super skrøbelige. Men det er jo ikke fordi, vi er lavet af glas.”

Den bedste måde at finde balancen, er ifølge hende at prøve sig frem. At man siger de jokes og bruger den tone, man plejer – og så må kvinderne selv sige fra.

“Jeg har været bartender i nogle år, så jeg plejer at sige: “Jeg er ligeglad, I kan sige hvad I vil"," lyder det fra Rose Sloth Hansen.

Det bedste man kan gøre for kvinder i faget, er, ifølge hende, at behandle dem “på samme måde som drengene”.

20201113LH 0712.jpg
"Der er måske en idé om, at kvinder er super skrøbelige. Men det er jo ikke fordi, vi er lavet af glas," fastslår Rose Sloth Hansen, der også er blevet hærdet af sine år som bartender. Foto: Lars Horn

“Det hele handler vel bare om god tone og godt kollegaskab og en chef, der er til at regne med,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tror ikke, det giver flere piger lyst til at gå ind i håndværksfaget, at vi giver specialbehandling.”