AC Tone Byg er Chastines Hald Pedersens anden læreplads.

For på det første sted, hun var i lære, var der nogle svende, som ikke opførte sig “helt OK”.

"Jeg har fået den der med, om ikke jeg skulle tage mig sammen og tage en uddannelse for kvinder," fortæller Chastine Hald Pedersen. Så plejer hun at sige: "Det er det her, jeg godt kan lide at lave." Foto: Andreas Vinther

“En dag lagde en af dem et billede op i en fælles gruppechat af en gruppe nøgne mænd, der sad i en sædbank, og skrev, at det eneste, han kunne komme til at tænke på, når han så det billede, det var mig,” fortæller Chastine Hald Pedersen.

“Enten betød det, at jeg skulle være en mand for at være med i faget, eller også var jeg en sædbank.”

Fordi svenden var gode venner med mester, blev der ikke gjort noget ved det.

Så efter Chastine Hald Pedersen havde været på sit næste skoleophold, skiftede hun læreplads.

Det er ikke fordi, hun ikke kan tage en joke. Men der skal lyttes, når hun trækker en grænse.

“Jeg har da også haft en svend her, der har sagt noget i sjov, som var en lille smule for meget. Men i det øjeblik jeg sagde det til ham, så fik jeg en kæmpe undskyldning.”

Chastine Hald Pedersen er ikke sart, og hun kan godt tage en joke. Men hvis noget går over grænsen, skal der lyttes. Foto: Andreas Vinther

Det er f.eks. over Chastine Hald Pedersens grænse, når hun på skolen oplever, at nogle for sjov kalder kvinder for “luder”.

Men hun har ikke noget imod, at hendes kolleger indimellem joker med, om de ikke skal over i skurvognen og lege “gæt en svend”, en leg, hvor man skal gætter en kollega på baggrund af hans private kropsdele.

Det er dog kun for sjov og sker aldrig i virkeligheden, understreger Chastine Hald Pedersen, der egentlig bare gerne vil behandles ligesom sine mandlige kolleger.

Hun er den eneste kvindelige lærling hos AC Tone Byg, hvor der også er to kvindelige svende og to kvindelige kontormedarbejdere. Selvom flere og flere med tiden synes, det er fedt, at hun som kvinde går ind i et traditionelt mandeerhverv, oplever hun sommetider undren.

“Jeg har fået den der med, om ikke jeg skulle tage mig sammen og tage en uddannelse for kvinder.”

Så plejer hun at sige:

“Det er det her, jeg godt kan lide at lave.”

Kvinder har desuden, ifølge Chastine Hald Pedersen, flere fordele i murerfaget. Dels har de en bedre “finish”; at de gør en lille ekstra smule ud af det, når noget skal være pænt. Og så er kvinder bedre til at spørge om hjælp – og det smitter af på hendes mandlige kolleger.

“I stedet for at skulle stå og tage alle de tunge ting selv, så ser de, at vi kan spørge om hjælp, og så begynder de også at gøre det selv.”

Når hun skal ud og finde en arbejdsplads ser Chastine Hald Pedersen på førstehåndsindtrykket og på, om der er et godt socialt miljø med plads til både den hårde tone, grin og seriøse snakke.

“Jeg har flere kolleger, hvor vi sagtens kan stå og råbe og skrige ad hinanden, og fem minutter efter kan vi sætte os ned og drikke en øl og grine. Men vi skal kunne snakke om tingene.”

“Hvordan skal jeg forholde mig til det, at jeg er kvinde?” spurgte Helene Glundholt sin praktikkonsulent.

Hun havde undersøgt virksomheden Danotherm i Rødovre for at se, om det kunne være et godt sted at søge læreplads. Og det var vigtigt for hende, at det sted, hvor hun skulle oplæres var åbent for kvinder.

Helene Glundholts læreplads, Danotherm, nævnte specifikt, at de søgte både mænd og kvinder. “Det ser man ikke særligt i håndværkerfag. Ofte skriver de bare: Vi søger en lærling,” siger hun. Foto: Thomas Nielsen

Det var de. For praktikkonsulenten kunne fortælle, at virksomheden specifikt havde skrevet, at de søgte både mænd og kvinder.

“Det ser man ikke særligt i håndværkerfag. Ofte skriver de bare: Vi søger en lærling.”

Hele Glundholt ønsker ikke særbehandling. Hun vil gerne behandles på lige fod med alle andre.

“Jeg har før været i lære et sted, hvor man lagde meget vægt på, at jeg var en kvinde og at jeg skulle have meget hjælp, fordi jeg var en kvinde.”

På sin nuværende lærerplads oplever hun, at blive behandlet præcist som alle andre, og at der ikke bliver sået tvivl om, hvorvidt hun kan holde til arbejdet fysisk eller psykisk.

Der bliver ikke taget særlige hensyn, fordi hun er kvinde, og det gør, at hun føler sig inkluderet.

“Ude ved os har vi en meget klar linje om, at alle er lige, og at man ikke taler ned til hinanden både i forhold til køn og etnicitet. Alle er lige meget værd,” siger hun.

“Jeg tror også det er et spørgsmål om, hvilket mindset virksomheden har,” siger Helene Glundholt og peger på, at det måske kan være sværere, hvis en virksomhed tidligere har haft en kultur, hvor kvinder primært er nogen, der hænger halvt afklædte på kalendere på værkstedet.

Pro selvstændig

Pigeplakater og værkstedshumor – hvor går grænsen?

Personligt generer pigekalendere ikke Helene Glundholt, men hun har på tidligere arbejdspladser diskuteret med de mandlige svende om, hvorvidt hun så også kunne hænge en kalender op med halvnøgne mænd.

“Så har de trukket lidt i land og sagt, at det synes de måske ikke er så fedt. Så har jeg sagt, at så kan det jo godt være, at andre ikke synes, det er så fedt, at I har en halvnøgen kvinde til at hænge,” fortæller hun og tilføjer:

“Det er noget andet, hvis man har det hængende i sin dagligstue, det kan man jo selv styre. Arbejdspladsen er jo et sted, hvor der skal være plads til alle.”

Det betyder meget for Helene Glundholt, at hun fra starten af har oplevet, at hendes læreplads går op i, at hun har det godt.

“En funktionær kom hen en af de første dage og sagde: “Har du det godt? Går det godt?”

Og så ved hun præcist, hvem hun kan gå til i ledelsen, hvis hun oplever noget ubehageligt, så hun f.eks. ikke skal stå alene i en konfrontation med en kollega.

“Det er virkelig rart og gør at man føler sig tryg,” siger hun. “For uanset om man er mand eller kvinde, kan der opstå situationer, hvor man føler at man er blevet ramt.”

Laura Feline Prip Ebbesen er eneste ansatte hos tækkefirmaet Tækkemand Søren Fur, og hendes chef har fra starten været opmærksom på og har bl.a. hold sig tilbage med jokes. "Så har det egentlig været mig, der skulle sige: "Du må egentlig godt sige det her og det her"," fortæller Laura Feline Prip Ebbesen. Foto: Tobias Nicolai

Da #metoo-debatten blussede op igen dette efterår, spurgte Laura Feline Prip Ebbesens chef:

“Hvad synes du egentlig om omgangstonen mellem dig og mig?”

Laura Feline Prip Ebbesen er eneste ansatte hos tækkefirmaet Tækkemand Søren Fur, og for hende er det vigtigste, at hun og hendes chef har en god kommunikation og et godt tillidsbånd. Og det synes hun, de har.

“Vi snakker meget sammen og spørger ind til både hvordan går det på arbejdet, men også nogle gange: Hvordan har du det sådan helt generelt?”

Derfor følte hun også, at hun var i en position, hvor hun ærligt kunne svare på hans spørgsmål til omgangstonen. Og selvom hun ikke var utilfreds, var hun glad for, at han spurgte.

“Der lavede han jo selv en åbning til, at hvis der havde været noget, så havde jeg i hvert fald haft en mulighed for at sige det. Den åbning, synes jeg, er et godt træk for en chef at have.”

Hun var ikke bekymret for at starte som ene pige på en arbejdsplads sammen med en mandlig chef.

Det var han til gengæld opmærksom på, så i starten blev der hellere joket for lidt end for meget, og tonen var meget professionel.

“Han var opmærksom på i starten, at jeg var en pige, og så skulle jeg føle mig godt tilpas. Så har det egentlig været mig, der skulle sige: “Du må egentlig godt sige det her og det her”.”

Efterhånden er omgangstonen mellem dem blevet mere intern og venskabelig.

Når Laura Feline Prip Ebbesens skal ud og søge job går hun efter virksomheder med et godt ry.

“Det handler meget om: Hvad siger de andre i branchen om dem, man vil søge job ved?”

Hun tjekker også, hvordan firmaerne fremstår på sociale medier. F.eks. kan billeder afsløre, om de overholder sikkerhedsregler, og tonen kan sige noget om, hvordan de om taler deres medarbejdere.

Når Laura Feline Prip Ebbesens skal ud og søge job går hun efter virksomheder med et godt ry. "Det handler meget om: Hvad siger de andre i branchen om dem, man vil søge job ved?" Foto: Tobias Nicolai

“Og det er klart, at hvis det billede, man får på de sociale medier er, at der er en god stemning på arbejdspladsen og at der bliver talt pænt, uanset om man er svend eller lærling, så virker det til at være et godt arbejdsmiljø.”

“Jeg er blevet spurgt, om jeg kan bruge en boremaskine.”

Det fortæller Rose Sloth Hansen.

Efter at have læst en bachelor i politik og administration på Aalborg Universitet konkluderede hun, at jobmulighederne på den anden side ikke var noget for hende.

Så hun begyndte at uddanne sig til elektriker.

"Nogle kan være lidt bange for, at vi kommer og ødelægger den gode værkstedshumor," fortæller Rose Sloth Hansen, der helst vil behandles som alle andre. Foto: Lars Horn

Ud over en lærer på teknisk skole, der – til Rose Sloth Hansens undren – har brokket sig over, at pigerne stiller mange spørgsmål, har hun ikke oplevet at blive forskelsbehandlet på grund af sit køn. Men hun kan godt mærke, at branchen skal vænne sig til, at der nu “kommer nogle damer”.

Da hun skulle søge læreplads, blev hun flere steder mødt med spørgsmålet: “Er det til dig eller hvad?”

“Fordi det måske er lidt et traditionelt mandefag, så tænker man: “Uha, hvad kan en pige?"" siger Rose Sloth Hansen, der også kan mærke en usikkerhed i forhold til, hvad man kan tillade sig at sige på en arbejdsplads.

“Nogle kan være lidt bange for, at vi kommer og ødelægger den gode værkstedshumor.”

Det er uundgåeligt, at det skaber en ny dynamik, når der kommer kvinder på en arbejdsplads, hvor der tidligere kun var mænd, mener hun.

Pro selvstændig

Sexismedebat deler smv’er: Debatten er “kørt helt af sporet” – men har også ført til handling og nye idéer

“Jeg tror, man er nødt til lige at finde hinanden.”

Men det betyder ikke, at man skal lave alting om, og at alle skal være bange for at sige noget forkert, mener Rose Sloth Hansen.

“Der er måske en idé om, at kvinder er super skrøbelige. Men det er jo ikke fordi, vi er lavet af glas.”

Den bedste måde at finde balancen, er ifølge hende at prøve sig frem. At man siger de jokes og bruger den tone, man plejer – og så må kvinderne selv sige fra.

“Jeg har været bartender i nogle år, så jeg plejer at sige: “Jeg er ligeglad, I kan sige hvad I vil"," lyder det fra Rose Sloth Hansen.

Det bedste man kan gøre for kvinder i faget, er, ifølge hende, at behandle dem “på samme måde som drengene”.

"Der er måske en idé om, at kvinder er super skrøbelige. Men det er jo ikke fordi, vi er lavet af glas," fastslår Rose Sloth Hansen, der også er blevet hærdet af sine år som bartender. Foto: Lars Horn

“Det hele handler vel bare om god tone og godt kollegaskab og en chef, der er til at regne med,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tror ikke, det giver flere piger lyst til at gå ind i håndværksfaget, at vi giver specialbehandling.”