Du ved om nogen, at man skal så, før man kan høste. Derfor kan du måske også se, at det er nu, du skal på jagt efter de gode hoveder, der har de kompetencer, du ikke selv besidder, men som sammen med dig kan sikre, at din virksomhed kan forblive mest mulig konkurrencedygtig i en tid med store strukturelle ændringer.
Well, well, det er kun små 400 af de i alt 9.000 heltidslandbrug, der har en selskabsform, som gør det lovpligtigt at have en bestyrelse, viser de seneste tal fra SEGES.
Ejer af kommunikationsvirksomheden Marott K, journalist, kommunikationsrådgiver og professionelt bestyrelsesmedlem.
Derfor vil du, som driver et personligt ejet landbrug eller et I/S, måske ikke føle, at det handler om dig. Men det er lige netop det, det gør. Du er bærer af en kultur, en arbejdsmoral og en viden, som vi som land ikke kan tåle at miste. Vi har brug for dig. Du er bagtæppet til min barndom. Du er mælk, havregrød, bacon og burger. Og du er direktør for en virksomhed, der ofte jonglerer med tal mellem 40 og 100 mio. kroner, og har derfor et behov for spidskompetencer, der er både en drifts-, ejendoms- og finanschef værdig. Din branche står for mere end halvdelen af overskuddet på Danmarks handelsbalance.
Jeg tager hatten af for, at du har kunnet rumme en så omfattende opgave så længe. Men selv om din far har lært dig at stå op med solen, og du flittigt deler udfordringer med erfa-gruppen og eksterne hjælpere, så er det sjældent fra folk, der ligner en selv, at de nye, skæve ideer kommer.
Det ved man i Vækstfonden. Her har man siden 2014 stillet krav om, at alle etableringslån til nystartede landmænd skal ledsages af et såkaldt gårdråd. Små 100 gårdråd, som har karakter af advisory boards, er det foreløbig blevet til gennem Vækstfonden. Det er et skridt på vejen, der sammen med de øvrige ikke optalte gårdråd hos etablerede landmænd kan være med til at styrke motivationen hos en faggruppe, der er hårdt spændt for med lige dele fysisk arbejde og stadig flere restriktioner fra bl.a. EU, som er pligtlæsning, hvis man vil overleve i fremtiden.
“Du er bagtæppet til min barndom. Du er mælk, havregrød, bacon og burger
Pernille Marott
For fremtiden bliver ikke mindre regeltung, ligesom branchen har udsigt til, at en tredjedel af landmændene går på pension indenfor de kommende 10 år. Det betyder, alt andet lige, færre, men samtidig større og dermed endnu mere komplekse landbrugsvirksomheder.
Nogle af dem vil blive nødt til at omlægge deres produktion til indtil videre ukendte produkter. Dermed står landbruget for alvor med en kompetenceudfordring. For hvordan skal man for eksempel kunne producere eksotiske svampe eller hvede til Kina, hvis man i to generationer har arbejdet med slagtesvin og skovdrift?
På Kallestrupgaard i Midtjylland er gårdejer Christina Elgaard bevidst om den udvikling. Da hun og broderen for 4 år siden blev medejere af den dengang økonomisk udfordrede landbrugsvirksomhed, stod det hurtig klart, at der skulle lægges en strategi med gårdrådet for, hvor bedriften skulle være om henholdsvis 5, 10 og 15 år. Og det blev også tydeligt, at landbruget kommer til at være et meget andet sted end den slagtesvin- og planteavlsproduktion, det er i dag.
En professionel bestyrelse vil med al sandsynlighed være en del af set-uppet, når den kommende generation af landmænd på Kallestrupgaard tager helt over. De nødvendige kompetencer forventer søskendeparret at finde på landbrugets nye digitale vidensnetværk, Farmbrella, som Christina Elgaard har været co-creater på, og som skal forbinde landbruget med profiler fra andre brancher med interesse i landbruget.
”Vi vil gøre landbruget sexet igen…,” står der bl.a. i præsentationsteksten af den nye vidensportal, der med tværfagligheden i højsædet ønsker at kunne give branchen det nødvendige skub til at skaffe landbruget de kompetencer, der skal sikre, at branchen kommer bedst muligt videre.
Om det lige er sex, der skal til for at overbevise en stolt kultur i blå overalls, så de er mere positivt stemte for at lukke andre ind, er en bybo som mig ikke den rigtige til at have en mening om. Men i en tid, hvor ekstrem kompleksitet og strukturelle ændringer skal gå hånd i hånd med gamle værdier og stærk kulturarv, deler jeg Elgaards ønske om, at landbruget må stå så stærkt som muligt.
Et værktøj, der er lige så konkret og resultatskabende som en høtyv i laden – og som kan være det, der får en ny landbrugsbestyrelse godt fra start – er den spritnye bog ”De 7 trin” fra bestyrelsesveteranerne Søren Christiansen og Karina Boldsen. Bogen giver mere, end den tager. For den er lavet af folk, der kender til den travlhed, der er enhver ejerleders følgesvend. Operationelle værktøjer, årshjul og relevant lovgivning er overskueligt samlet, så det er nemt at indlede et bestyrelsesarbejde. Er man tændt efter at have læst om de syv trin, kan man fordybe sig med bestyrelsesreflektioner fra ti erfarne branchefolk. Det er bare med at komme i gang.
