Når du starter din egen forretning, er pengene ofte små. Det betyder, at du enten selv skal være god til rigtig mange ting, lave en del af dit arbejde temmelig dårligt – eller arbejde 22 timer i døgnet. Alternativt skal du finde ud af hvordan, du kan få andre til at gøre det. Uden at det vælter din økonomi.

Jeg valgte sidste løsning. Jeg er ikke typen, der trives med at nørde ned i alle detaljer. Jeg blev hurtigt klar over, at min styrke som iværksætter var det jeg kom fra: ledelse. Men hvordan bygger du et team op på et lille budget og med meget høje ambitioner?

Du skal hurtigt finde ud af, hvordan du kan gøre mest af det, du er bedst til – og få andre til at gøre det andet. På min gamle arbejdsplads kaldte vi det ’uddelegering’. Det har jeg øvet mig på i min nye iværksætterkontekst. Her er mine bedste erfaringer:

Lad mig være helt ærlig. For mig er den del af serviceudviklingen, der handler om Bubly-brandet, udfordrende. Jeg har visionen og værdisættet skåret skarpt, og det sætter retningen. Men hvordan omsættes det til værdi for brugerne? Hvordan ser det ud, når det bliver til visuel identitet, former, farver, billeder og tekst på et hjemmeside? Hvad er Bubly’s hemmelige ingrediens i vores servicedesign – det er en proces uden et fast facit. Her havde jeg brug for hjælp.

• Første råd: Indstil dig på at lytte til din intuition, når du skal spotte de rigtige mennesker, der kan hjælpe dig videre.

Menneskers kreative drive og deres indre ambitioner er det allervigtigste for mig. Det er ting, du ikke kan købe for penge. Det skal næres i samarbejde og i det ejerskab, du giver dem til produktet.

Når du inviterer freelancere ind i udvikling af produktet eller din service, inden det eksisterer, så kræver det, at du bruger tid på at sætte dem ind i dine værdier, visioner og ambitioner for virksomheden.

• Hyr nogen, der kan noget, du ikke kan – giv dem frihed og ejerskab til retning.

Nogen, der selv kan tage ejerskab, og som vil co-create med dig. Du skal have dem helt med ind i maskinrummet, der hvor du ikke selv har svarene, men har en vag fornemmelse af retning.

Inspirér dem til at elske dit produkt. On-board dem i produktet og den passion, du selv har for dit produkt.

Lav dit opslag, så det afspejler virkeligheden. Det er den måde, jeg har fundet de bedste studenter på. Ikke lange jobbeskrivelser men hurtige Facebook opslag i de rette grupper. Med præcise ord som ’videoproduktion’, ’finde de rigtige influencers til vores brand’ og ’lave lækre visuelle posts til vores Instagram’.

• Få dem til at vise cases – i stedet for at bede om klassiske ansøgninger, så find nogle, der allerede gør det i privat regi, som du har brug for. Det viser, at de har en passion for det, de skal lave. Hvordan arbejder de med billeder og video på deres instagramprofil? Hvordan arbejder de med tekst og med at få følgere?

Hvis du på deres profil eller i cases, de har lavet i privat regi, kan se, at det har retning i forhold til det, du skal bruge, så er det en god indikator for, at de også kan og vil gøre et rigtig godt stykke arbejde hos dig.

• I et cv kigger jeg altid efter sammensætningen af arbejdserfaringen. Ikke nødvendigvis relevant studiejob. ’Flaskedreng eller tjener kræver begge disciplin og evne til at eksekverer og levere i arbejdssammenhæng.’ At en ansøger havde arbejdet som tjener for at spare op til sit kamera, så han kunne lave sin instagramprofil, det var en super styrke for mig at se.

• Undersøg hvordan de godt kan lide at arbejde – hvordan de selv beskriver, hvad en god arbejdsproces er for dem.

Jeg går meget konkret til værks med studentermedhjælperne, finder den niche, de virkelig brænder for – og så er det, de skal lave. Jeg hjælper med rammer og retning. Men det er jo inspirerende, når en 20-årig løser en opgave flere niveauer over, hvad du selv ville kunne. De får stor indflydelse, og det giver dem et kæmpe drive.

Foto: Steven Achiam

• Se dem som eksperter – ikke medhjælpere. Invitér dem ind som ligeværdige udviklings- og sparringspartnere. Det er ikke det samme som ikke at lede dem, det skal du skal gøre. Du skal bruge tid på at onboarde dem og inspirere dem til at kunne levere til det produkt, du gerne vil skabe.

• Lad dem arbejde i praksis med det samme med hurtige test og prototyper.

• Hvis deres opgaveløsning skuffer, kigger jeg indad – min erfaring siger mig, at det er min ledelse, der ikke har været optimal.

• Brug mere erfarne freelancere til at spare med dem og give konkret feedback, hvis ikke du selv har ekspertisen på området. – også på møder, hvor du ikke selv deltager.

Det er et kæmpe plus for studentermedhjælpen at han eller hun får mulighed for at lære af de erfarne folk, du har på. Du vil mærke, at de værdsætter det, og at det giver dem arbejdsglæde, hvilket er det du gerne vil opnå. At hyre en freelancer til at give sparring til dem, kan blive en økonomivenlig model.

Find nogen, der kan trives i det kaos, der er i en startup. Det er noget andet at arbejde som studentermedhjælper i en stor virksomhed, hvor alt er ordnet, og man ansættes til opgaver, hvor der allerede er noget at bygge på. I en ny startup skal man være med til at skabe produktet, tempoet er hurtigt, og idéerne er omskiftelige.

Forstå deres leverancer som små enheder af dit produkt. Den enhed skal de brænde lige så meget for, som du brænder for den store helhed.