Klumme: Her er fem fejl, danske virksomheder begår ved e-eksport

Mange danske virksomheder har under coronapandemien været gode til at omstille fysisk handel til onlineforretning, men hvis e-handlen skal eksporteres, er det vigtigt at tænke sig godt om. Her er fem gode råd

DYC-2102-3K.jpg
“Når kunderne har brug for hjælp, er sproget i mange tilfælde en afgørende faktor, og det er derfor vigtigt at have kundeservicemedarbejdere, der mestrer det nationale sprog både i tale og på skrift,” lyder et råd til succesfuld e-eksport fra Thomas Bak Jensen fra Daisycon. PR-foto
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
28. jun 2021 KL.10:53

Med nethandlens boom under coronakrisen søger mange mindre danske virksomheder at supplere omsætningen fra de fysiske butikker med onlinehandel og e-eksport som aldrig før.

Og det kan vise sig at være en god idé. Men vælger man at tage skridtet mod eksempelvis det tyske eller franske marked, skal man også være klar over, at der er markante kulturelle forskelle at tage hensyn til, hvis ens nye webshop skal bære frugt.

Skræmmende mange virksomheder følger på grund af tidspres eller dårlig forberedelse desværre ikke de mest grundlæggende råd, når de eksporterer deres webshop til udlandet.

Vil du fastholde eller udbygge din succes ved at eksportere din onlineforretning, er her fem generelle råd, der sikrer dig en velovervejet og succesfuld udbygning af din forretning.

1. Lav en national url

Når du skal lancere din nye webshop på et udenlandsk marked, skal du have registreret en url i det pågældende land. Betegnelsen dækker over uniform resource location, og det er i praksis den konkrete adresse for hjemmesiden.

Sørg for at få en url, der ender på det, som indbyggerne i det pågældende land er vante til

Sørg for at få en url, der ender på det, som indbyggerne i det pågældende land er vante til. Det vil eksempelvis sige, at en hjemmeside registreret i Tyskland, skal have en url, der ender på .de. Det styrker brugernes følelse af både sikkerhed og tryghed i handlen. Vores erfaringer viser, at det er en rigtig dårlig idé blot at registrere en url, der ender på .com og så rulle den ud i flere lande.

2. Undgå copy-paste-løsninger

Når indholdet på den udenlandske hjemmeside skal produceres og struktureres, bør du undgå at lave en copy-paste-løsning af den danske side. Det er ikke en god idé blot at kopiere indholdet en til en, da det ofte resulterer i en webshop, der ikke matcher det nationale marked.

Sørg i stedet for at elementer som farvevalg, menustruktur, brug af billeder og søgefunktionen passer til måden, hjemmesider normalvis er bygget op i det pågældende land. Der kan være ret store forskelle på normen i de enkelte lande, så det kan godt betale sig at få det undersøgt grundigt, inden man går i gang med arbejdet.

3. Perfekt oversættelse

Når hjemmesidens skabelon er på plads, skal indholdet oversættes til det nationale sprog. I den proces vil mange falde for fristelsen og lade Google Translate klare oversættelsen, men det er en dårlig løsning. Brugerne af hjemmesiden ser hurtigt de mange fejl, den metode medfører, og det sænker webshoppens og din virksomheds troværdighed og seriøsitet markant.

Pro selvstændig

Det er godt givet ud at indlede et samarbejde med en professionel oversætter. Det sikrer et fejlfrit sprog på hjemmesiden, og i sidste ende er det med til at øge omsætningen i webshoppen.

4. Landespecifik kundeservice

God og professionel kundeservice er en vigtig succesfaktor for alle typer webshops. Når kunderne har brug for hjælp, er sproget i mange tilfælde en afgørende faktor, og det er derfor vigtigt at have kundeservicemedarbejdere, der mestrer det nationale sprog både i tale og på skrift.

5. Husk kulturforskellene

Uanset hvilket land e-handlen eksporteres til, er det vigtigt at være opmærksom på kulturforskelle i det pågældende land. Der kan være langt større kulturelle forskelle på eksempelvis det danske og franske marked, end mange tror.

I nogle lande foretrækker køberne eksempelvis, at pakkerne leveres på deres arbejde, mens de i andre lande helst vil have hjemmelevering. Der kan også være store forskelle på, hvor hurtigt folk forventer, at deres varer leveres.

Får man ikke tilgodeset de kulturelle forskelle i sin planlægning, risikerer man, at der opstår alvorlige misforståelser og deciderede tvister i udrulningen og den generelle drift af webshoppen. Det kan i sidste ende være med til at skræmme kunderne væk.

Tilknyttet artikel


Digital markedsplads gik viralt trods marketingbudget på 0 kr. Så faldt salget: “Vi famlede i blinde som alle andre. Men så kiggede vi i skuffen”

20210517-144820-7-3298x2200we.jpg
Vælg dine samarbejdspartnere med omhu, og vær skarp på pris og team, der skal udføre arbejdet, lyder et af de tre gode råd, som stifterne af Reshopper tager med sig fra arbejdet med at øge forretningen ved hjælp af brugerindsigt. Her er de tre stiftere Jonas Funk Johannessen, Nicolai Danmark Johannesen og Anders Dahl Pape. Foto: Tobias Nicolai
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
18. maj 2021 KL.15:00

Den danske onlinemarkedsplads for brugte varer til især børnefamilier Reshopper mærkede et forretningsmæssigt svirp, da regeringen lukkede Danmark ned i marts 2020.

“Vores trafik faldt drastisk, og omsætningen dykkede. På grund af pandemien blev mange brugere pludselig utrygge ved at handle brugte ting. Som forretning famlede vi i blinde som alle andre, men så kiggede vi i skuffen. Der var heldigvis brugbare idéer,” siger Nicolai Danmark Johannesen, adm. direktør og medstifter af Reshopper.

Men var idéerne gode? Ville det virke? Ved lidt af et tilfælde troppede analysevirksomheden Maple op hos Reshopper i foråret 2020. Med Industriens Fond-projektet Genstart Nu i ryggen kunne Maple nemlig tilbyde virksomheder med et bæredygtigt fokus et gratis forløb, hvor nogle af idéerne kunne testes af i målgruppen.

Pro selvstændig

“Resultatet er, at vi fik igangsat nogle initiativer, der i dag gør, at vi står stærkt i konkurrencen med de andre platforme. Vi fandt ud af, at det vigtigste konkurrenceparameter for os er at have et stort udvalg af varer på platformen. Den del har vi arbejdet på at styrke lige siden,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

Kendskab spredt i mødregrupper

Reshopper er historien om et hobbyprojekt, der i en periode fik internationale ambitioner, men som siden har vendt sit fokus tilbage til Danmark.

Mens de fleste kender brugtvareplatforme som Den Blå Avis, Gul & Gratis og Trendsales, er det især børnefamilierne, der har stiftet bekendtskab med Reshopper. Trods de på papiret svære odds med konkurrentlandskab præget af store spillere lykkedes den nye platform at få fodfæste hos børnefamilier efter lanceringen i 2012.

Bag den stod fire familiefædre fra Aarhus. For dem var det bare et hobbyprojekt – de havde alle arbejde ved siden af udviklingen af Reshopper. Men ret hurtigt kunne de konstatere, at der i projektet var potentiale for mere end en hobby.

“Vi kunne se, at vi havde ramt noget, og at vi kunne gøre en forskel. Vores strategi var at gå mobile first med en anderledes visuel identitet, der talte til en målgruppe, vi gerne ville ramme,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

Netop mødre var kernemålgruppen. Med et barn på armen og mange timer bag barnevognen var netop idéen om at ramme mødrenes mobiltelefoner vigtig for udbredelsen. Siden er konkurrenterne kommet efter det med de mobile apps, så det, der oprindeligt vandt kundernes hjerter, har måske også ændret sig i løbet af årene. Men dengang var det effektivt.

“Vi fik en del omtale, og det havde en god viral effekt. Kendskabet til Reshopper spredte sig i mødregrupper i hele Danmark, hvilket vi ikke havde set komme,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

Fokuserer på Danmark

I de første mange år var forretningsdelen ikke i fokus, men det kom den – især da de fik investorer med om bord. Den første investor kom til i 2015. Det var Esben Gadsbøll, der er kendt fra Whiteaway og senere for sit arbejde med at skabe et spirende iværksættermiljø i Danmark. I 2017 kom “Løvens Hule”-investor Jesper Buch også med på investorlisten, og med investorerne i ryggen kom der fokus på indtjeningsdelen blandt andet med bannerannonceringer og forskellige abonnementsmodeller for kunderne.

Et af de strategiske mål blev i første omgang en international ekspansion, men trods ihærdige forsøg blev den model opgivet igen, fordi det viste sig at være alt for svært at opnå den samme kritiske masse af brugere i udlandet.

Vi stod med noget, der var ret unikt og med et stærkt purpose, men uforløst Nicolai Danmark Johannesen

“I 2018 var vi parate til at kaste håndklædet i ringen. Men så kiggede vi på brugertallet, der lå på 150.000 om måneden. Vi stod med noget, der var ret unikt og med et stærkt purpose, men uforløst,” siger han.

Organisationen, der var gearet til internationalt salg, blev igen skåret til, og fokus var nu Danmark og distancering til konkurrenterne. Et af initiativerne, som kunderne tog godt imod, er et – i hvert fald set fra brugernes side – simpelt system til afregning og at afsende varerne.

“Brugerne skal ikke længere bekymre sig om pakkelabels og afregning via andre kanaler. Sælger får tildelt en pakkekode, og så registrerer systemet automatisk, når pakken er sendt afsted, hvorefter systemet sørger for overførslen af pengene fra køber til sælger,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

På de indre linjer har det været en kæmpe opgave at få logistikken på plads.

“Det var første gang, at vi connectede med den fysiske verden, og det har taget lang tid at få tunet ind. Men i samarbejde med vores første fragtleverandør Bring har vi ramt plet, for aktiviteten på pakkeleveringer er steget voldsomt,” siger han.

Kom tæt på målgruppen

Siden er der kommet flere fysiske dimensioner på Reshopper – og en del af det var udløberen af strategiarbejdet sammen med konsulenthuset Maple i slipstrømmen på coronakrisen.

Reshopper fik i forløbet med Maple hjælp til dataindsamling om holdninger, adfærd og præferencer i kernemålgruppen. Input fra målgruppen blev derefter sammenholdt med det katalog af idéer, som Reshopper lå inde med, men som det indtil da havde været vanskeligt at vælge imellem.

“Vi har tidligere lavet spørgeskemaer og sendt ud til kunderne, men Maple kunne gå et spadestik dybere og havde en meget tæt dialog med brugerne,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

Arbejdet gav nogle vigtige indsigter.

“Vi skal være knivskarpe på brugeroplevelsen. Vi skal fjerne al friktion og besvær. Derudover kunne vi se, hvor vigtigt det er at opdyrke et stort vareudvalg, så Reshopper altid er det sted, du som bruger tjekker først. Vi har i dag 2,5 mio. aktive annoncer i børnekategorien – det er langt mere end vores konkurrenter,” siger han.

Vi skal være knivskarpe på brugeroplevelsen. Vi skal fjerne al friktion og besvær Nicolai Danmark Johannesen

En af de effektive måder at booste antallet af produkter blev et samarbejde med fysiske butikker, som på det tidspunkt var ramt af nedlukning og restriktioner.

“Krisen var katastrofal for mange genbrugsbutikker, fordi næsten ingen af dem var digitaliseret. Vi tog fat i bl.a. Red Barnet og Mødrehjælpen. Vi kunne tilbyde dem plads på en stor digital handelsplatform, og vi kunne øge antallet af varer. Det var en gevinst for alle parter,” siger han.

En del af inspirationen kom fra Just Eat-kæden, hvor en del af konceptet er, at de fysiske butikker selv bidrager og arbejder for at promovere varer på platformen. Butikkerne betaler således et abonnement for at benytte platformen, ligesom at Reshopper tager en kommission for formidling af salget.

Reshopper i fysiske butikker

I dag er Reshopper ikke alene med ambitionen om at få fysiske butikker med. Reshopper begyndte sit samarbejde med Red Barnet i juni 2020, og for godt et par måneder siden offentliggjorde Den Blå Avis et samarbejde med Røde Kors’ genbrugsbutikker.

Konkurrencen er hård, og den fylder da også i Nicolai Danmark Johannesens baghoved. Men han er overordnet set fortrøstningsfuld, for der er stadig indikationer på, at Reshopper ligger i front. Blandt andet er Reshopper i finalen ved Dansk Erhvervs e-handelspris 2021 den 20. maj for udviklingen af den bedste e-handelsapp, hvor de er oppe imod konkurrenter som Lunar, Nemlig.com og Mobilepay.

“Det er fint med konkurrencen. Vi tror stadig på, at børnefamilierne er det perfekte match for os, og derfor satser vi specifikt på den målgruppe og på at være i front i forhold til dem,” siger han og henviser til eksempelvis hjemmelevering med DAO, som ramte plet i målgruppen.

“Med vores løsning til let håndtering af fragt og hjemmelevering har vi ramt plet – vi ser en vækst i aktiviteten med pakkeleveringer på 300-400 pct. Så ja, der er konkurrence, men vi ser også, at vi med vores klare fokus og kendskab til målgruppens behov er i stand til at lægge os i front,” siger han.