Klumme: God coronaledelse – undgå ansvar ved sammenbrud

“Vi forventer, at antallet af konkurser vil stige, efterhånden som hjælpepakkerne ophører, og de udskudte betalingsfrister udløber,” skriver Jan Bruun Jørgensen, partner og Rikke Licht Bøtcher, partner, Andersen Partners Advokatfirma

skabelon-ny-lovgivning-paa-vej (1).jpg
Med afsæt i Covid-19 er der stillet forslag om nye regler for at gennemføre rekonstruktion af virksomheder via domstolene. Grafik: Mie Hvidkjær
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
08. okt 2020 KL.17:10

Er antallet af konkurser eksploderet?

Da Danmark lukkede ned, var det vores forventning, at antallet af konkurser i Danmark ville stige eksplosivt. Det er indtil videre ikke sket. Hverken når man sammenligner antal konkurser i årets første otte måneder med de seneste år eller i forhold til årene lige efter finanskrisen. Faktisk er antallet af konkurser i 2020 under niveauet for 2018 og 2019.

Det kan der være flere årsager til. Givet er det, at hjælpepakkerne har virket efter hensigten og forsynet virksomhederne med likviditet.

Givet er det også, at mange kreditorer har været mindre udfarende og derfor har anvendt konkursinstrumentet i mindre grad end de seneste år.

Det lå ligesom ikke i tiden, at man under nedlukningen skulle indgive konkursbegæringer, hvilket også var svært, når domstolene var lukket ned.

Vi forventer, at antallet af konkurser vil stige, efterhånden som hjælpepakkerne ophører, og de udskudte betalingsfrister udløber. Men det kan også blive påvirket af, at der kommer en ny hel eller delvis nedlukning herhjemme eller fordi udlandets økonomiske nedtur får indvirkning på dansk økonomi.

Under alle omstændigheder stiller Covid-19-pandemiens indtog i Danmark helt nye krav til ledelsen i danske virksomheder på mange fronter – ikke mindst i forhold til ledelse og det ansvar, der er forbundet med at styre en virksomhed igennem en krisetid.

Hvad er god coronaledelse?

De almindelige anbefalinger om god selskabsledelse gælder så meget desto mere for et selskab med økonomiske udfordringer og i en coronatid.

Den seneste retspraksis viser, at det ikke er ansvarspådragende for en ledelse at træffe en forkert beslutning. Afgørende er, om man tager beslutningen på et ordentligt oplyst grundlag.

Den seneste retspraksis viser, at det ikke er ansvarspådragende for en ledelse at træffe en forkert beslutning

Det seneste halve år har tydeligt vist, at det er umuligt at spå om, hvornår samfundet lukkes ned, hvornår dele af erhvervslivet pålægges begrænsninger, og hvilke muligheder der er for at rejse til og få besøg fra udlandet.

Til gengæld ligger de generelle hjælpepakker foreløbigt fast, og det samme gør datoerne for udløb af de forlængede kredittider.

Som ledelse er man derfor nødt til at forholde sig til og afklare, om man på forfaldstidspunkterne forventer at kunne betale.

Man kan således ikke forudsætte, at hjælpepakkerne forlænges. På samme måde er man nødt til at forholde sig realistisk til ordreindgangen. Hvis man er arrangør af rejser til USA, vil det være urealistisk at forestille sig, at det marked er normaliseret til nytår til trods for præsident Trumps udtalelser om en vaccine.

Sørg for veldokumenterede ledelsesbeslutninger

Krav om ledelsesansvar rejses typisk først efter lang tid. Det kan derfor være svært at huske endsige dokumentere, hvad der konkret passerede, og hvad der var baggrund for de beslutninger, der blev truffet.

Der bør derfor være en høj grad af disciplin i forhold til at få udarbejdet udførlige referater af interne møder, herunder i bestyrelsen, samt eksterne møder med f.eks. banker, kreditorer og investorer. Derudover skal ledelsen sikre sig dokumentation for de oplysninger, som var tilgængelige for ledelsen og dannede baggrund for ledelsen, da denne traf sine beslutninger.

Kommer firmaet dertil, hvor skyerne trækker op over virksomheden, så er det til enhver tid vigtigt at inddrage advokat, revisor og andre rådgivere i så god tid som muligt, så ledelsen får de mest optimale forudsætninger for at være på forkant og styre virksomheden tilbage på rette kurs. I den situation kan en rekonstruktion være en mulighed.

Konkursrådet foreslår lettere adgang til rekonstruktion

Med afsæt i Covid-19 er der stillet forslag om nye regler for at gennemføre rekonstruktion af virksomheder via domstolene.

Forslaget går i det væsentlige ud på, at virksomhederne skal kunne opnå 4-8 ugers timeout med henblik på at sondere mulighederne for rekonstruktion uden automatisk at ende i en konkurs.

Derudover skal rekonstruktionen være billigere at gennemføre, og der skal derfor ikke – modsat nu – stilles sikkerhed for omkostninger til konkurs som betingelse for at indlede rekonstruktion.

Det betyder, at der ikke automatisk skal udpeges en regnskabskyndig tillidsmand, og at Lønmodtagernes Garantifond skal dække løn allerede fra rekonstruktionens indledning, ligesom der skal være lettere og mere smidige muligheder for at gennemføre virksomhedsoverdragelser.

Konkursrådet, som har fremsat forslaget, har anbefalet, at ændringerne sker hurtigst muligt, men der er endnu ikke fremsat et lovforslag.