Det skriverBerlingske.
Anders la Cour, stifter og topchef i Banking Circle, vil ikke udtale sig specifikt om værdien af selskabet, men siger, at udviklingen er gået meget hurtigt. Blandt andet står virksomheden nu for seks pct. af den samlede europæiske onlinehandel.
"Den globale finansielle industri gennemgår i disse år en stor transformation. Vi understøtter både nye og gamle aktører i denne transformation og har været i stand til at udnytte det til på ganske få år at gå fra en start-up til at håndtere omkring seks pct. af Europas online-handel. Vi har formentlig stadig kun set begyndelsen på transformationen og på den baggrund er vi selvføligelig et interessant aktiv," siger Anders la Cour til Berlingske.
Banking Circle, der blandt andet levere infrastruktur til pengeoverførsler til betalingsvirksomheder og banker, er en udspringer af Saxobank. For tre år siden købte den svenske kapitalfond EQT Saxobanks del af selskabet, der dengang var værdiansat til omkring 2 mia. kr.