Virksomheder får fem dage til at klage over regeringens forhøjelse af arveafgift: "Det er en urimeligt kort svarfrist"

391557_16_9_large_702.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
20. nov 2019 KL.17:22
Fem dage. Fraregnet weekenden tre dage. Det er, hvad landets virksomheder og andre interessenter får til at svare på et af regeringens allermest omdiskuterede og profilerede lovforslag, nemlig forhøjelsen af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder.

Lovforslaget er blevet fremsat og sendt i høring onsdag. Og mandag er der høringsfrist, det vil sige frist for at komme med kommentarer og indvendinger og påpege, hvis regeringen har overset væsentlige problemstillinger.

"Det er en urimeligt kort svarfrist på noget der er så vigtigt for landets arbejdspladser og investeringer," siger Peter Foss, bestyrelsesformand i den familieejede Foss-koncern og med i netværket Vækst i Generationer. 

Grundigheden går tabt

Justitsministeriets generelle anbefaling er en høringsfrist på fire uger. Det skal sikre, at de berørte har mulighed for at udarbejde fyldestgørende svar og indhente bidrag fra særligt sagkyndige.

Skiftende regeringer har da også løbende fået kritik for ikke at give god nok tid til høring. 

"Med en så kort frist risikerer man, at grundigheden går tabt, og at der er vigtige elementer og problemstillinger, som måske ikke kommer med i høringssvarene," sagde generalsekretær i Advokatsamfundet Andrew Hjuler Chrichton i oktober til Berlingske om et lovforslag, der havde en frist på en uge.

Mange kritikpunkter

Heller ikke Dansk Industri mener, at tidsfristen på fem dage er i orden.

"Men vi havde levet med en kort frist, hvis bare indholdet var godt," siger direktør Kent Damsgaard, DI.

Kritikpunkter er der nemlig nok af, mener både Peter Foss og DI.

"Der står intet om retssikkerhed ved værdiansættelse. Det er meget overraskende i betragtning af, at skatteministeren har sagt, at de har lyttet," siger Peter Foss.

Strid om værdifastsættelse

Lovforslaget går ud på at hæve skatten, når virksomheder overdrages til næste generation. Den skal op p�� 15 pct., mener regeringen og argumenterer med, at det har afgiften været tidligere. Men dengang blev den værdi, som skatten beregnes ud fra, fastsat på en helt anden måde, påpeger kritikerne.

Og virksomhederne efterlyser altså mere vished for, hvilken værdi de skal betale afgift af.

"Der mangler en stor ting: Nemlig hele spørgsmålet omkring retssikkerhed og retskrav på en metode for værdifastsættelse,” siger Kent Damsgaard.

Henstand på 30 år

Regeringen har også forsøgt at imødekomme virksomhederne ved at give retskrav på, at afgiften kan betales over 30 år. I den periode skal beløbet forrentes med en standardrente, der fremgår af selskabsskatteloven, der ifølge en oversigt på Skatteministeriets hjemmeside er 2,7 pct. i gennemsnit i 2019.

Det har ikke været muligt for Børsen at komme i kontakt med Skatteministeriet i forbindelse med denne artikel.