USA og Kina enige om valutaaftale

377404_16_9_large_563.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
22. feb 2019 KL.21:11

USA og Kina er i forbindelse med handelsforhandlingerne mellem de to lande blevet enige om en aftale vedrørende valutaspørgsmålet.

Det fortalte finansminister Steven Mnuchin ifølge Bloomberg News i forbindelse med et møde i Det Hvide Hus i Washington, hvor Kinas chefforhandler, vicepremierminister Liu He, mødes med præsident Donald Trump.

Der er dog ingen detaljer om aftalens indhold.

USA, præsident Trump og finansminister Mnuchin har tidligere kritiseret Kinas valutapolitik og beskyldt landet for manipulation. Især var regeringen i USA frustreret over, at et fald i yuannen sidste år modvirkede de toldsatser, som USA pålagde kinesiske importvarer i forbindelse med handelskrigen.

/ritzau/FINANS