Trump vil ikke forbyde salg af motorer til jetfly til Kina

396280_16_9_large_183.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
18. feb 2020 KL.21:36

USA's præsident Donald Trump har tirsdag i den grad skudt ideen om at indføre forbud mod eksport af motorer til jetfly til Kina ned, og han har instrueret sin regering om at forhindre tiltag af den art.

Det skriver Reuters.

- USA kan ikke og vil ikke blive så svært et sted i relation til fremmede landes køb af vore produkter, inklusiv den altid brugte undskyldning omkring nationale sikkerhedshensyn, så vore selskaber bliver tvunget til at rejse for at fastholde konkurrenceevnen, skrev Donald Trump tirsdag på Twitter.

- Som et eksempel ønsker jeg, at Kina skal købe vore jetmotorer, de bedste i verden.

Mandag skrev The Wall Street Journal ellers, at Trump-regeringen overvejede et forslag om at standse leverancer af flymotorer fra General Electric (GE) til Kina for at forstyrre udviklingen af en kinesisk flymodel.

Planen var efter sigende at forbyde eksporten af Leap1c-motorer til Kina, som anvendes i udviklingen af Comac C919-flyet.

Det kinesiske fly, der med tiden kan blive en reel udfordrer til lignende modeller fra amerikanske Boeing og franske Airbus, er dybt afhængig af Leap1c-motoren, da det er den eneste motor, som er designet til flyet, og et eksportforbud kunne derfor forsinke udviklingen af flyet på ubestemt tid, skrev avisen.

/ritzau/FINANS