Tilbagebetaling af 9 milliarder til boligejere: Model B2 og D2 viser fordelingsopgør i boligskattekaos

396041_16_9_large_230.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
14. feb 2020 KL. 9:19

Hvad der skulle være en ren teknisk øvelse i at kompensere boligejere for virkningerne af det udskudte boligskattesystem har udviklet sig til et politisk opgør om dyre og billigere boliger og om land og by.

Egentlig skal politikerne blot blive enige om, hvordan de vil kompensere de danske boligejere, der lige nu står til at sende 3 mia. kr. mere i statskassen i boligskat hvert år fra 2021 til og med 2023 som direkte konsekvens af, at skatteminister Morten Bødskov (S) i oktober udskød et nyt boligskattesystem fra 2021 til 2024 på grund af it-kaos i staten.

Men det har vist sig ikke at være spor enkelt, lyder det fra flere kilder med kendskab til forhandlingerne. Skal hver eneste boligejer kompenseres nøjagtigt, vil det kræve et helt nyt it-system, har politikerne fået at vide under forhandlingerne. Og det har de, belært af de senere års erfaringer, ikke mod på.

Nyt it-system skrottet

Som skatteordfører Ole Birk Olesen (LA) formulerer det:

“Man er enig om, at det er for vanskeligt, hvis man skal udtænke et system, der krone til krone skal kompensere den enkelte boligejer. Det it-system, der skal klare det, vil først blive færdigt om en del år, og det vil give en forsinket kompensation til boligejerne,” siger Ole Birk Olesen, der ikke ønsker at gå i detaljer om de igangværende forhandlinger.

Men ifølge Børsens oplysninger er det her, det fordelingspolitiske slagsmål opstår. Da man ikke vil kompensere den enkelte boligejer forsøger politikerne at finde en model, der kan kompensere så præcist som muligt på kommuneniveau eller hvis muligt helt ned på det enkelte postnummer.

Model B2 og model D2

Børsen har kendskab til de to modeller, som senest har været drøftet. Den ene vil gavne boligejere i yderkommuner, mens den anden model i højere grad vil være til gavn for boligejere i dyre områder omkring de største byer.

Groft sagt forholder det sig sådan, at jo mere man skruer ned for ejendomsværdiskatten, jo mere er det til fordel for yderområderne. Mens begrænsninger af grundskyld i højere grad er til gavn for storbyområderne.

Den ene model, der er på forhandlingsbordet, har fået navnet B2. Her fortsætter den nuværende ejendomsværdiskattesats med at være 1 pct. som i dag helt frem til 2024. Her vil satsen så blive sænket til 0,59 pct.

Modellen vil dermed først sende kompensationen for for meget betalt boligskat fra 2021 til 2023 tilbage til boligejerne fra 2024 og frem via en lavere skattebetaling.

En anden model, der er på bordet, har fået navnet D2.

Med den model vil ejendomsværdiskattesatsen allerede blive sat ned fra 2021 til 0,79 pct. Den sats vil også fortsætte efter 2024, hvor nye og højere ejendomsvurderinger træder i kraft.

Skat vil hoppe op og ned

Dermed vil boligejerne blive kompenseret allerede fra 2021, men de kan til gengæld se frem til en højere boligskatteregning i 2024, når ejendomsværdiskattesatsen er den samme, men skal beregnes ud fra en højere ejendomsvurdering. Om den model siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF):

“Jeg tror, det vil blive svært at forklare folk, hvorfor den reelle skattebetaling skal hoppe op og ned i de forskellige år. Så jeg tror, det bliver en løsning, hvor man bare fra 2024 kalibrerer hele ejendomsværdiskattesatsen ned." 

Grundskylden, der i dag må stige med 7 pct. årligt, kan som følge af aftalen ende med et loft på under det halve. Det præcise loft afhænger bl.a. af, hvor meget politikerne skruer på ejendomsværdiskattesatsen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov til denne artikel på grund af vinterferie.

Skatteordfører Louise Schack Elholm (V) slår fast, at “vores hovedsigte er at beskytte boligejerne mest muligt, så de ikke kommer til at betale for meget i skat, fordi boligskattesystemet bliver udskudt.”