Thomas Bernt: Hurra, nu stiger lønningerne

304880_16_9_large_888.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
01. jun 2015 KL.12:40
Lønningerne er for første gang siden krisen ramte dansk økonomi på vej op. Det viser helt nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, som blev offentliggjort mandag morgen.

Landets privatansatte på DA-området kan glæde sig over lønstigninger på 1,8 pct. årligt, viser DA’s løntal for 1. kvartal. For et år siden steg lønningerne med 1,4 pct.

Det er blevet ritual i den hjemlige økonomiske debat, at ethvert tegn på stigende lønningerne mødes med bekymring for konkurrenceevnen og fortolkes som et tegn på, at den begyndende snak om flaskehalse allerede er ved at omsætte sig i uholdbare lønstigninger.

De, der mener det, vil se lønstigningerne inden for bygge og anlæg på 2 pct. ifølge DA’s nye tal som et tegn på en farlig lønglidning og en trussel mod konkurrenceevnen.

Virkeligheden er, at det er alt for tidligt at tale om uholdbare lønstigninger i dansk økonomi. Her er tre grunde til at slå koldt vand i blodet over de nye tal og i stedet glæde sig over den moderate lønvækst frem for at beklage den:

1. Lønudviklingen stadig meget lav

En lønvækst på 1,8 pct. eller 2 pct. er stadig en meget afdæmpet stigningstakt, som sikrer de ansatte på landets virksomheder en reallønsfremgang.

Forbrugerpriserne forventes i år at vokse med 0,8 pct. ifølge Økonomisk Redegørelse, og dermed er der lagt op til en reallønsfremgang på 1,2 pct., hvis lønningerne vokser med knap 2 pct. i år.

Granskes de nye tal fra DA er der desuden tale om, at den underliggende lønvækst er endnu mere underdrejet.

Særlige betalinger som bidrag til pension og fritvalgsordninger bidrager med 0,5 pct.point til lønstigningen i 1. kvartal.

Fritvalgsordningerne blev indført ved overenskomstforhandlingerne i 2007, og betyder, at de ansatte inden for eksempelvis industrien kan vælge mellem at få udbetalt ekstra løn ved ferie eller indbetale mere til pension.

Inden for byggeriet trækker bidrag til pension alene lønstigningerne op med 0,5 pct.point.

Konklusion: Lønudviklingen er stadig meget underdrejet.

2. Gode argumenter for, at lønstigningerne skal accelerere

I syv år har danske lønningerne udviklet sig svagt. Stort siden krisen ramte i efteråret 2008 har lønstigningerne været lavere end 3 pct., og i over tre år er lønningerne vokset med mindre end 2 pct.

Vendingen i europæiske økonomi og det hjemlige opsving taler for, at inflationen langsomt vil begynde at krybe højere, ligesom Danmarks konkurrenceevne er genoprettet efter syv års krise. Det er to argumenter for, at lønningerne langsomt vil begynde at krybe højere.

Før krisen steg lønningerne med mindst 3 pct. om året. Da opsvinget var på sit højeste i 2006-2007 steget lønningerne med 5 pct.

Der i den sammenhæng to slags lønstigninger.

Den ene slags er forskydninger i lønningerne mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Lønningerne for IT-folk og ingeniører vil således stige, hvis virksomhederne jagter den arbejdskraft i stedet for at jagte ufaglærte eller smede.

Relative forskydninger mellem forskellig typer af arbejdskraft er ikke en anledning til at være bekymret for den generelle lønvikling.

Den anden slags lønstigninger er generelle lønstigninger, som skyldes balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft generelt samt fagforeningernes kamp for at sikre reallønnen for deres medlemmer. Det er den sidste form for lønpres, som gør økonomerne bekymrede.

Virksomhedernes adgang til at hente udenlandsk arbejdskraft og musketéreden blandt arbejdsmarkedets parter om at tage hensyn til konkurrenceevnen, når der aftales lønstigninger, taler for, at der ikke er risiko for nogen løneksplosion så langt øjet rækker.

Desuden aftales de fleste lønstigninger i dag lokalt ude på virksomhederne, så der sikres sammenhæng mellem produktivitetsudvikling og lønvækst.

Konklusion: Økonomien er nu så stærk, at alt peger på, at lønningerne vil stige, fordi virksomhederne efterspørger arbejdskraft og fordi inflationen langsomt vil krybe højere.

3. God grund til at håbe på varig lønvækst

Én ting er at lønningerne stadig stiger svagt, noget andet at lønningerne sandsynligvis vil krybe i vejret. Den tredje centrale pointe om lønudviklingen er, at vi alle skal håbe, at der igen bliver plads til, at indkomsterne kan vokse.

Det store uløste problem efter krisen forbliver, at danske husholdninger er nogle af klodens mest gældsatte. Husholdningernes gæld ligger på 93 pct. af bnp, fordi der blev optaget alt for meget gæld op til finanskrisen i 2008.

Kritikere af lønstigninger bør spørge sig selv, hvordan dansk økonomi skal håndtere gældsbjerget, hvis ikke de regner med, at banker og realkreditinstitutter mirakuløst beslutter sig at nedskrive danskernes gæld. Det gør det næppe.

Hvis danskernes indkomster i de kommende år fortsat står i stampe, vil gælden sandsynligvis forblive uændret på 93 pct. af bnp, hvilket vil indebære, at dårligt polstrede forbrugere løbende vil være en trussel mod den hjemlige økonomiske og finansielle stabilitet.

Er det imidlertid muligt at sikre en vækst i indkomst på blot 3 pct. om året i de kommende ti år, vil gælden som andel af bnp falde til under 70 pct. af bnp., og dermed være håndterbar.

Danskerne behøver ikke en gang betale af på gælden for at løse problemet med gældsbjerget, hvis blot lønningerne vokser.

Håndteringen af store private gæld er formentlig en af de største udfordringer for dansk økonomi i de kommende år, hvis ikke det største.

Konklusion: Dansk økonomi har brug for at lønningerne stiger, så der kommer styr på danskernes alt for høje gæld.