Tænketank om Mette F's nye bankskat: Samme slags illusion, som Riskær turnerer med

377802_16_9_large_759.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
05. mar 2019 KL.13:53

null

Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen er ude på samme sidespor som finansmanden og politikeren Klaus Riskær Pedersen, når hun lover de 'almindelige lønmodtagere', at de ikke bliver ramt af en ekstra milliardskat på bankerne.

Det vurderer tænketanken Cepos.

"Mette Frederiksen foregøgler danskerne, at man kan målrette en skat til erhvervslivet så lønmodtagere går fri. Samme øvelse er Klaus Riskær i øvrigt i gang med. Men det er en illusion. Lægger man en skat på erhvervslivet, vil den i langt de fleste tilfælde i sidste ende blive betalt at lønmodtagerne," siger Mads Lundby Hansen.

Han fortsætter: 

"Virksomhederne vil ofte lægge skatten oven på forbrugerpriserne og i dette tilfælde låneomkostningerne."

Må ikke ramme almindelige danskere


Socialdemokratiet vil lægge en ny skat på bankerne på 1,5 mia. kr., som skal være med til at betale for, at nogle grupper af danskere skal kunne gå tidligere på pension end andre.

Politik
Det skal ske enten som en "særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation" eller som en "balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning."

S lover dog samtidig, at det ikke kommer til at ramme almindelige lønmodtagere.

Men Finansministeriet har regnet på det. Ministeriet vurderer, at en balanceskat vil få bankerne til at hæve priserne. Hvis hele skattebyrden bliver overvæltet på kunderne, så svarer det til en rentestigning på 0,1 procentpoint og et fald i boligpriserne på 0,5 til 1 pct. Se regnestykket her.

Koster 1200 kr om året og 20.000 kr i værditab

For en bolig til 2 mio. kr. vil det betyde, at boligejerne skal af med 1200 kr. ekstra om året, mens deres hus falder op til 20.000 kr. i værdi.

Det sker kun, hvis bankerne vælter de ekstra skatter over på kunderne, men det kommer også til at ske, vurderer en bankforsker overfor Børsen, og finanssektoren antyder også, at det er det, der vil ske.

"Det bliver dyrere for hr og fru Danmark at låne, og det øger de månedlige boligudgifter. Den samlede renteudgift til lønmodtagere løber op i godt 1 mia. kr. i form af højere realkreditrenter. Ifølge Finansministeriet reduceres huspriserne med 0,5-1 pct. som følge af den højere rente," siger Mads Lundby Hansen.

Han fortsætter:

"Det står i kontrast til, at Socialdemokratiet skriver, at skatten på den finansielle sektor ikke rammer almindelige lønmodtagere. Væksten i samfundet bliver også mindre som følge af skatten."

Koster også virksomheder 1 mia kr

Han tilføjer, at balanceskatten på banker også vil ramme erhvervslivet gennem de højere renter.

I et andet svar fra Finansministeriet til Folketingets finansudvalg vurderer ministeriet, at virksomhederne står til at skulle betale knapt en milliard kroner mere for deres lån.

"Det bliver dyrere for erhvervslivet at investere i nye maskiner og teknologi, og det reducerer produktiviteten. Bnp reduceres med 2 mia. kr. og arbejdsudbuddet falder med 500 personer," siger Mads Lundby Hansen.

"Når man overordnet kigger på Mette Frederiksens forslag, så er det svært at finde et forslag, der øger beskæftigelse og velstand. Forslagene trækker ret systematisk i retning af lavere beskæftigelse og bnp," siger Cepos' cheføkonom.