Startup: Så lang er vejen til investorpenge i Danmark

342174_16_9_large_856.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
23. mar 2017 KL.13:22

"Man tror, man skal bygge forretning og tale med kunder, men virkeligheden er, at man taler med investorer størstedelen af tiden. Man bruger meget af tiden på at finde penge."

Kampen for at finde finansiering til opstarts- og iværksættervirksomheder er hård i Danmark. Systemet er indrettet usmidigt, og for Mikael Langseth Nilsson, stifter af November First, var forløbet mere end almindeligt besværligt.

"Vi klarede os med de første penge fra venner og bekendte og medstiftere af selskabet. Og så var vi egentlig tæt på at lide døden på et tidspunkt," siger han og fortsætter:

"Det er super ærgerligt, at der ikke var bedre finansieringsforhold. Jeg tror, at ret mange privatpersoner gerne vil investere måske 50.000 i en startup, hvor man kender folkene bag det. Men det er forholdsvist svært, når det gælder pensioner, fordi der er en masse grænser for, hvor meget man må investere og hvor ofte etc."

Skæv beskatning i Danmark

For Mikael Nilsson var det lange seje træk med at hente kapital til sin virksomhed, der har udviklet en løsning til billigt at overføre penge og betale fakturaer på tværs af forskellige valutaer, et produkt af indviklede investeringsregler, forklarer han.

"Nogle ville gerne, men så kunne de ikke. Der er jo typisk både et minimums- og et maksimumsbeløb, ligesom unoterede aktier ikke må fylde for meget og så videre," forklarer han.

I Danmark fungerer beskatningen af de små ejerandele således, at små investorer bliver beskattet, mens større går fri.

"Iværksætterskatten rammer helt tilfældigt. Har du en ejerandel på 9,9 pct. i en virksomhed, rammes du af skatten, mens du er fri af skattens regler, hvis du ejer 10,1 pct.," skriver DVCA i et katalog med 12 forslag, der skal stimulere investeringer i mindre virksomheder i Danmark.

"Grænsen på 10 pct. diskriminerer de små investorer i en vækstvirksomhed og skaber ofte konflikter i virksomhedens ejerkreds ved salg af virksomheden," skriver DVCA endvidere.

Døde og intelligente penge

Det, siger Mikael Nilsson, betyder, at de mindre virksomheder må gå til de såkaldte business angels eller ventureinvestorer, hvilket i princippet er helt fint. Der er bare stor forskel på, hvilken type ejer en virksomhed kan få ind på den måde.

"Der er store forskelle på business angels i forhold til deres viden og motiver. Nogle vil gerne selve virksomheden, og andre er mere opportunistiske i deres adfærd," siger han.

De første penge, November First modtog, var dog fra privatpersoner, selvom det var en omstændelig affære.

"Der var nogle, der investerede over deres pension, men reglerne gør det ikke særlig smidigt. Og der er jo rapporteringskrav, man skal leve op til efterfølgende, når de nu har investeret deres pensionsmidler," forklarer han og påpeger, at det i starten ofte er såkaldte "døde penge," der er nødvendige for at få hjulene i gang i en nystartet virksomhed.

"Til at starte med får man døde penge, hvor folk bare lægger nogle penge i forretningen, fordi de tror på virksomheden og teamet. Så har man ikke så meget nytte af investoren bagefter ud over netværk og fortællinger," siger han.

Derefter kommer de såkaldte intelligente penge, hvor investoren typisk har branche- eller produktkendskab inden for virksomhedens område.

"Vi gjorde det, at vi tog kunder ind i ejerkredsen. Det viste sig at være et godt træk, da de så kunne hjælpe til med at udvikle produktet. Og fordi de også var investorer, var de meget motiverede for at hjælpe," siger Mikael Nilsson, der også krævede, at medstifterne af virksomheden skulle være medejere.

"Da vi startede, satte jeg som krav af medstifterne skulle investere, så de havde hånden på kogepladen. Der er en del af de her livsstilsiværksættere, som gerne vil kalde sig iværksættere, men som også godt kan lide fordelene ved en fastansættelse," siger han og tilføjer:

"Det er svært, når man starter med en powerpointpræsentation på 8 slides."