Søvndal-kritikere ude af SF-landsledelse

Politik
Eksklusivt for kunder
15. apr 2012 KL.13:21
Flere fremtrædende kritikere af SF-formand Villy Søvndal og partiets højredrejning blev ikke valgt til SF’s magtfulde landsledelse. Hverken Pernille Frahm eller Annika Smith, der begge har stået frem med kritik, blev valgt.

Men heller ikke handels- og investeringsminister Pia Dyhr Olsen eller medlem af Europa-Parlamentet Margrethe Auken opnåede valg til landsledelsen.

Fuglsang topscorer

Den nuværende næstformand Meta Fuglsang blev topscorer til landsledelsen med 224 stemmer. På andenpladsen kom hendes udfordrer til næstformandsposten Mattias Tesfaye, der er favorit til at dele posten med MetteTouborg, der blev valgt med 149 stemmer.

Den nyvalgte landsledelses 20 medlemmer plus formand Villy Søvndal mødes umiddelbart efter landsmødets afslutning kl. 15.30 og vælger en eller to næstformænd.

Landsledelsen er partiets øverste myndighed, der fastlægger politikken mellem landsmøderne.
SF’s venstrefløj er dog fortsat velrepræsenteret landsledelsen med blandt andre Trine Pertou Mach.

Læs også: SF-oprører: Vi skal holde fast i vores politik


SF's nye landsledelse: 

Meta Fuglsang

Mattias Tesfaye

Jesper Petersen

Trine Pertou Mach

Tonni Hansen

Emilie Turunen

Mette Touborg

Peter Westermann

Andreas Albertsen

Annette Vilhelmsen

Jonas Dahl

Kasper Bjering Søby Jensen

Nanna Westerby

Signe Munk

Ida Damborg

Thomas Klimek

Trine Torp

Poul Overlund-Sørensen