Sket i ugen: Konsekvensen af lave renter blev sat under lup

392100_16_9_large_599.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
30. nov 2019 KL. 8:00

Det historisk lave renteniveau har givet anledning til mange spekulationer om, hvilke konsekvenser det kan få. I den seneste uge har Børsen bragt en artikelserie om de lave renter.

Her får du opridset

Hvad er konsekvensen af de lave renter? Det spørgsmål er allestedsnærværende i en tid, hvor de negative renter i øjeblikket ruller ind over de velhavende privatkunder i landets banker, hvor virksomhederne i efterhånden et par år har betalt for at have plus på kontoen, og bankernes indtjening er presset i bund.

I den seneste uge har Børsen bragt en artikelserie om en rundbordssamtale, hvor spørgsmålet om konsekvensen af de lave renter er blevet stillet til fem centrale aktører i det danske samfund, for økonomien og i erhvervslivet.

Siden 2012 har renten i Nationalbanken – med få måneders undtagelse – været negativ. Og hvis man kigger på, hvad det er for drivkræfter, der har trukket renten i bund, er der ikke grund til at forvente, at renten vil stige mærkbart i det kommende årti. Det mener nationalbankdirektør Lars Rohde.

“Det dybt interessante er, at der ikke umiddelbart er noget, der tilsiger på hverken fem eller ti års sigt, at det skulle blive væsentligt anderledes,” siger Lars Rohde.

Det er ifølge Nationalbanken især strukturelle faktorer som en ændret befolkningsudvikling, der kan forklare, at renterne er faldet så meget. De strukturelle faktorer ændrer sig langsomt, og derfor er der grund til at forvente, at renterne vil blive ved med at være lave længe endnu.

“Der er ikke noget, der tyder på, at vi inden for de kommende år kommer afgørende ud af det her lavrenteregime,” siger Lars Rohde.

Og den vurdering deler finansdirektør i Danske Bank, Jacob Aarup Andersen.

“Jeg er fuldstændig enig i, at de lave renter er strukturelle. Desværre,” siger han.

Finanspolitikken skal overtage

Med det lave renteniveau, og endda udsigten til, at det ikke kommer til at ændre sig mærkbart de næste år, er den økonomiske værktøjskasse tømt for redskaber, hvis der skulle opstå en pludselig økonomisk krise.

Derfor er det op til politikerne at holde hånden under økonomien, når den næste krise rammer, mener nationalbankdirektøren.

“Vi sidder i en situation, hvor vi forsøger at skubbe med en snor. Nemlig at stimulere økonomien alene ved pengepolitik. Det er en forholdsvis vanskelig sag. Finanspolitikken skal overtage en kraftigere del,” siger Lars Rohde.

Det er ikke kun Nationalbanken, der ser behov for et rolleskifte fra centralbanker til politikere. Vismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard deler vurderingen:

“Vi er ikke engang sikre på, at den traditionelle form for pengepolitik virker stimulerende, hvis man bedriver den, som man har gjort,” siger han.

Boble og mangel på idéer

Samtidig med at renterne er faldet, er priserne på finansielle aktiver steget så meget, at man godt kan blive bekymret for, at der gemmer sig en boble et sted derude. Sådan lyder vurderingen fra Bo Foged, der er adm. direktør i ATP.

“Lave renter over lang tid har den fare i sig, at vi bliver risikoblinde,” siger ATP-topchef, Bo Foged.

I takt med at det er blevet sværere at finde afkast ved investeringer i aktier og obligationer, er bl.a. de danske pensionsselskaber begyndt at lede efter alternativer.

“Der er helt klart segmenter, hvor vi skal være opmærksomme på de potentielle opbygninger af bobler. Der flyder rigtig meget likviditet ind i alternative aktiver, hvor der er meget hård konkurrence om de attraktive investeringer – især hvis de har et grønt islæt,” siger Bo Foged.

Med et renteniveau tæt på nul skulle man tro, at investeringslysten i erhvervslivet er tårnhøj. Men sådan forholder det sig ikke, mener Marianne Dahl, der er direktør for Microsoft i Vesteuropa.

“Der mangler gode idéer – ikke finansiering,” siger hun.

Hvor erhvervslivet tidligere har klaget over, at der mangler kapital, så er problemet i dag ikke så meget at finde penge som at finde ud af, hvad pengene skal bruges på.

“Det er egentlig lidt begrænset, hvad der er af rigtig gode idéer derude. Der er en unik mulighed for at grundlægge noget godt, og den ser jeg bare ikke rigtig blive grebet,” siger Marianne Dahl.