S vil sende 500 mio kr stor sygdomsregning til arbejdsgivere

388725_16_9_large_9.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
01. okt 2019 KL.19:01
Socialdemokratiets finanslovsudspil indeholder en ekstraregning til arbejdsgivere på 0,5 mia. kr. for længerevarende sygemeldte medarbejdere. Det erfarer Børsen fra flere kilder

Når regeringen onsdag præsenterer dens finanslovsudspil, skal der bruges flere penge på bl.a. et underfinansieret skattevæsen.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, da hun tirsdag holdt sin tale ved Folketingets åbning.
“I morgen offentliggør vi regeringens finanslovforslag. Her vil vi tilføre skattevæsenet endnu flere penge. Blandt andet til it-løsninger,” sagde Mette Frederiksen.

Det og andre løfter fra Mette Frederiksen koster, og derfor skal der hentes nye penge ind til statskassen.

Børsen erfarer fra flere kilder, at ét af regeringens finansieringselementer skal komme fra arbejdsgivere, der får en større regning for længerevarende sygemeldte medarbejdere.

I dag skal arbejdsgivere selv dække udgifter til sygemeldte medarbejdere i de første 30 sygedage. Herefter kan de få refusion fra staten i form af sygedagpenge. Men står det til Socialdemokratiet, skal det fremover gå 40 dage, før arbejdsgiverne kan få refusion.

Det vil ifølge Socialdemokratiet sende 0,5 mia. kr. mere i statskassen, som kan betale nye regninger i forbindelse med finansloven.

Allerede i sidste uge lagde Socialdemokratiet en del af finansieringen til finansloven frem. Her lød det fra regeringen, at arveafgiften for familievirksomheder skal sættes op fra 6 til 15 pct., at planen om at skattefritage arbejdsgiverbetalt telefon skal aflyses, og at loftet over aktiesparekontoen skal bevares på 50.000 kr. Det kaster 1,6 mia. kr. af til statskassen.

Wammen: Vent og se

Finansminister Nicolai Wammen (S), der onsdag står for at præsentere finanslovforslaget, ønsker ikke at bekræfte, om der skal findes yderligere 0,5 mia. kr. ved at forlænge arbejdsgivernes betaling af sygedagpenge til langtidssygemeldte medarbejdere.

“Vi må bevare spændingen til i morgen, hvor vi præsenterer finansloven,”

Er hele finansieringen på finansloven lagt frem på nuværende tidspunkt?

“Du må vente i spænding til i morgen, hvor vi præsenterer finansloven,” siger Nicolai Wammen.
Socialdemokratiet skal efter alt at dømme forhandle finansloven hjem med SF, Enhedslisten og De Radikale.

Sidstnævntes partileder, Morten Østergaard, er kritisk over for at sende en regning på en halv milliard videre til erhvervslivet fra sygedagpengene.

“Jeg er umiddelbart rimelig skeptisk overfor bare at påføre erhvervslivet en byrde. Jeg synes, det bør handle om at kigge på, hvordan vi kan få flere mennesker til Danmark og arbejde, og hvordan kan vi øge beskæftigelsen. Så det er jeg skeptisk overfor, men jeg har også til gode at se Socialdemokratiets samlede finanslovforslag,” siger partilederen.

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, glæder sig omvendt over S-forslaget om at forlænge arbejdsgiveres sygedagpengebetaling.

“Det er en finansiering, vi er positive overfor, for det her vil give arbejdsgiverne et yderligere incitament til at forbedre arbejdsmiljøet,” siger Rune Lund og fortsætter:

“Dem, der har et godt arbejdsmiljø, kommer som udgangspunkt ikke til at mærke den store forskel. Men dem, som ikke har et godt arbejdsmiljø, vil nu blive yderligere motiverede til at tænke sig noget mere om.”

Regning ender to steder

SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, vil ikke svare på, om forslaget er en god eller dårlig idé.

“Vi kommenterer ikke på regeringens forslag, inden de er præsenteret officielt,” skriver hun i en sms.
I 2018 beskrev Finansministeriet i et svar til Folketinget, at hvis arbejdsgivernes betaling af sygedagpenge forlænges til 40 dage, vil regningen blive ligeligt fordelt mellem private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere.

“Endelig kan en forlængelse af arbejdsgiverperioden påvirke arbejdsgivernes villighed til at ansætte personer med potentielt højere risiko for sygefravær,” står der videre i svaret.

Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, er kritisk:

“Såfremt det indgår i regeringens finanslovforslag, så må man jo betragte det som en ekstra skat på det at have medarbejdere ansat,” siger han og tilføjer:

“Det er grundlæggende en skat, der er målrettet medarbejdere, som har høj risiko for at blive syg i længere tid. Det vil alt andet lige gøre det dyrere for virksomheder at have medarbejdere ansat, og det vil reducere beskæftigelsen.”