S-borgmestre på vestegnen får trecifret millionbeløb – borgerlige kommuner taber penge

396190_16_9_large_744.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
19. feb 2020 KL.14:34

Det forslag til en ny udligningsreform, som den socialdemokratiske regering har lagt frem, betyder, at otte kommuner på Vestegnen får tilført penge, mens to kommuner skal aflevere flere penge.

De otte Vestegnskommuner, der får tilført flere penge i forslaget fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), får samlet 168,8 mio. kr. De to vestegnskommuner, der skal betale, står til en samlet regning på 32 mio. kr.

De kommuner, der får penge i et nyt udligningssystem, har alle en socialdemokratisk borgmester, mens de kommuner, der skal aflevere flere penge, har en borgerlig borgmester.

“Regeringens udligningsmodel er et udtryk for socialdemokratisk kammerateri, for der er ingen tvivl om, at man har lavet en model, der skal tilgodese S-borgmestre på Vestegnen. Det har man med kirurgisk præcision så regnet sig frem til, hvordan man kan gøre, samtidig med at man ikke har villet give et indblik i, hvordan man har regnet sig frem til resultatet,” siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen.

“Kammerateri”

De otte kommuner, der får penge i et nyt udligningssystem efter Astrid Krags model, er: Hvidovre, Brøndby, Rødovre, Herlev, Ballerup, Gladsaxe, Ishøj og Albertslund. De to kommuner, der skal betale penge ind i et nyt udligningssystem, er Vallensbæk og Høje-Taastrup. En tredje borgerlig kommune på Vestegnen er Glostrup, der står til at få beskedne 1,4 mio. kr. i det nye udligningssystem.


Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, som har særligt kendskab til kommunal udligning, undrer sig også over, at det netop er socialdemokratiske borgmestre, der får penge i udligningsudspillet fra regeringen.

“Har du ti æg liggende nede i din kurv, og de otte af dem har en farve, og de to resterende æg har en anden farve, så kan man jo spørge sig selv, hvad chancen er, for at de første otte æg, man tager op af kurven, har den samme farve. Den sandsynlighed er der selvfølgelig, men at det sker ved en statistisk tilfældighed er næsten usandsynligt,” siger Per Nikolaj Bukh.

En faktor, der kan være udslagsgivende for, at det er S-kommuner, der får penge, og borgerlige kommuner, der skal betale i det nye udligningssystem, er ifølge Per Nikolaj Bukh, at kommuner med et højere beskatningsgrundlag typisk også vil være borgerlige.

Derfor kan der være en større sandsynlighed for, at man har en socialdemokratisk borgmester i en kommune med et lidt lavere beskatningsgrundlag, der indgår som et parameter i forhold til, om man skal have eller modtage penge i udligningssystemet.

“Men jeg mener stadig, og jeg har stadig et indtryk af, at man har skruet modellen sammen med stor omhu og præcision, så den producerer det resultat, den gør, fordi man politisk mener, at det er det rigtige resultat,” siger Per Nikolaj Bukh.

Socialdemokraternes ordfører for kommunal udligning, Christian Rabjerg Madsen, afviser, at den model som Socialdemokratiet har lagt frem er designet, så den passer til S-kommuner på Vestegnen.

”Det er fuldstændig lodret forkert. Vi kigger ikke på, hvilken farve borgmesteren har, når vi laver udligningsreform. Vi ser på, hvordan man får et Danmark i bedre balance, og hvordan man sikrer, at kommuner, der løfter store integrationsopgaver bliver ordentlig kompenseret for det, og det kan blandt andet dreje sig om vestegnskommunerne,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Ishøj Kommune er den store vinder

Brøndby Kommune og Ishøj Kommune står i det forslag, som Astrid Krag har lagt frem, til at få en gevinst på henholdsvis 35,1 mio. kr. og 34,3 mio. kr. i udligning årligt fra andre kommuner.

For blandt andet Ishøj Kommune er S-regeringens udligningsmodel en klart bedre model, hvis man måler det op imod de anbefalinger som det embedsmandsbesatte “finansieringsudvalg” kom med i en stor rapport i 2018, i forbindelse med den forhenværende VLAK-regerings forslag til en udligningsreform.

Dengang faldt en udligningsreform til jorden, da den borgerlige regering ikke kunne finde et flertal til en reform.

Finansieringsudvalget opstillede i 2018 fem udligningsmodeller, hvor det af hver model, ud fra forskellige kriterier, fremgik, hvilke kommuner der skulle betale, og hvilke kommuner, der ville få penge i et nyt udligningssystem.

I model 1 skulle Ishøj Kommune betale 28,1 mio. kr. I model 2 skulle Ishøj Kommune betale 48,9 mio. kr. I model 3 skulle Ishøj Kommune betale 54,6 mio. kr. I model fire og fem skulle Ishøj Kommune betale 48 mio. kr.

I værste fald stod Ishøj Kommune altså til et tab på 54,6 mio. kr., men i det system, som Astrid Krag lægger op til, får Ishøj Kommune i stedet tilført 34,1 mio. kr. Altså en samlet gevinst på 88,7 mio. kr. i forhold til finansieringsudvalgets model 3 og det som S-regeringen har foreslået.

Troels Lund Poulsen afviser, at Venstre på nogen måde kan støtte den regnemodel, regeringen har lagt frem.

“Det, som det lugter af, er, at det er en ren socialdemokratisk øvelse, for det er ikke noget, der gavner vestegnen som sådan. I den model, som regeringen har lagt frem, skal Høje-Taastrup betale, men Høje-Taastrup har de samme problemer som andre vestegnskommuner,” siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

“Det her kommer ikke til at ske med Venstres støtte. Vi kommer ikke til at støtte en udligningsreform, hvor der på den måde snydes på vægten, og hvor man ikke i bund og grund belønner de kommuner, der er gode til at få folk i arbejde og sikrer en bedre integration. Det er den helt forkerte vej at gå.”

Kompensation for udlændinge

At der er så stor en forskel på finansieringsudvalgets forslag og det som regeringen har lagt frem skyldes flere forhold. Da finansieringsudvalget kom med sin rapport, anbefalede udvalget, at man halverede den kompensation, som kommuner med mange indvandrere får fra kommuner med færre indvandrere.

Udlændingeudligningen er på nuværende tidspunkt samlet set på ca. 5 mia. kr., men finansieringsudvalgets eksperter vurderede, at kommunerne blev overkompenseret for sine udlændinge med ca. 50 pct.

Altså anbefalede finansieringsudvalget, at udlændingeudligningsordningen blev halveret fra 4,8 mia. kr. (2018-tal) med 50 pct. til 2,4 mia. kr.

En sådan reduktion i tilskuddet ville betyde, at den københavnske vestegn ville få en forholdsvis stor reduktion i tilskuddet fra udligningsordningen.

Regeringen har dog ikke fulgt eksperternes anbefalinger i sit udspil til en udligningsreform.

Regeringen foreslår i stedet at sænke udlændingeudligningen med 0,9 mia. kr. Samtidig lægges der op til, at man skruer op for udligningen på baggrund af udlændinge i kommunen andre steder i systemet.

Overkompensation

Troels Lund Poulsen undrer sig over, at regeringen ikke følger anbefalingen fra finansieringsudvalget og mindsker kompensation, så den svarer til de faktiske udgifter, som finansieringsudvalget anbefalede.

“Der er ingen tvivl om, at i forhold til udlændinge er der en alt for stor overkompensation, som betyder, at nogle kommuner får penge, som de ikke skal have,” siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

“Man har ikke brugt fakta og faglige kriterier i den udligningsreform man har lavet. Det er baseret på mavefornemmelser, og så er det politisk bestillingsarbejde. Det kan være fair nok, men så skal man stå ved det og være åben om det,” siger Troels Lund Poulsen.

Per Nikolaj Bukh undrer sig også over, at regeringen ikke har fulgt anbefalingerne fra finansieringsudvalget.

“Når regeringen ikke følger anbefalingerne, så gør regeringen det ud fra en holdning om, at kommunerne også har nogle andre udgifter i forhold til udlændinge, som ikke er talt med, og som bør tælles med,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

“Der er bare ikke nogen dokumentation for den påstand. Sagkundskaben har ikke nogen dokumentation for det, men man mener det alligevel, og det får den konsekvens, at de kommuner, der har mange udlændinge, får mange penge sammenlignet med, hvad de ellers ville have fået, hvis man havde fulgt udvalgets anbefalinger. Så det favoriserer kommuner med mange udlændinge på bekostning af kommuner med færre udlændinge.”

"Det ønsker jeg ikke at sige mere om"

Christian Rabjerg Madsen afviser kritikken med henvisning til, at de tal som finansieringsudvalget bruger er gamle, da finansieringsudvalget baserer sine beregninger på en rapport fra tænketanken KORA, der i dag en del af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra 2013.

”Finansieringsudvalget baserer sig på en KORA-analyse, der er seks år gammel, og når vi ikke følger den anbefaling, og skærer i udlændingeudligningen med 900 mio. kr., og ikke 2,4 mia. kr., så skyldes det, at der siden er lagt væsentligt flere opgaver over til kommunerne, hvad angår udlændinge. Det handler om opgaver som social kontrol, bandekriminalitet og sidst, men ikke mindst, opgaver som relaterer sig til ghettoparken,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Har I så lavet beregninger, der viser, hvad de her nye kommunale opgaver koster, og som betyder, at I kun reducerer udlændingekompensationen med 900 mio. kr., ikke 2,4 mia. kr. som er en forskel på på 1,5 mia. kr.?

”Når vi laver det politiske valg at sige, at vi skærer udlændingeudligningen med 900 mio., så baserer det sig selvfølgelig på en politisk vurdering, men en vurdering, som er i samspil med de faglige indspark, som vi får fra ministeriet.”

Har I beregninger, der viser, at de her ekstra opgaver med social kontrol, bandepakke og ghettoparken koster 1,5 mia. kr.?

”Jeg vil ikke specifikt kommentere på, hvilke politiske papirer der går i den politiske forberedelse mellem ministeren og ministeriet, men bare sige, at den her beslutning er taget ud fra en blanding af et politisk ønske om, at de borgere, der bor i de her indvandringstunge kommuner, ikke skal betale en velfærdspris, fordi vi har nogle integrationsproblemer i det her land, og så er det selvfølgelig også udtryk for, at vi har fået tæt faglig sparring i det her spørgsmål.”

Men ligger der nogle beregninger i den tætte faglige sparring du snakker om?

”Det ønsker jeg ikke at sige mere om," afslutter Christian Rabjerg Madsen.