Rigsstatistiker efter fejlskøn på 93 mia kr: "Der er grænser for, hvad vi kan gøre ved det"

390853_16_9_large_621.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
07. nov 2019 KL.16:30

Torsdag morgen var ikke en af de sjoveste på Sejrøgade 11 i København, hvor Danmarks Statistik holder til.

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov og resten af holdet måtte sende den tredje store revision af dansk vækst ud på bare tre år.

Noget, der med tre trylleslag har gjort dansk økonomi 93 mia. kr. større. Men også noget, der gør de løbende bnp-tal fra Danmarks Statistik mere utroværdige.

Verden har ændret sig

Økonomerne siger, at det er for meget nu. Hvad siger du?

”Det er helt oplagt, at der har været nogle kraftige opjusteringer af specielt 2016, og nu er 2018 også blevet opjusteret. Der er jo et element af, at verden har ændret sig. De danske virksomheder er blevet mere internationaliserede, og informationen om deres internationale aktiviteter får vi relativt sent,” siger Jørgen Elmeskov.

Han tilføjer:

”Specielt i en periode, hvor de internationale aktiviteter vokser kraftigt, vil det give anledning til større oprevisioner. Der er grænser for, hvad vi kan gøre ved det.”

Eksport, der ikke krydser dansk grænse


Hvad er det for data, der kommer til løbende, som I ikke kan have i første omgang?

”Det er typisk det, der handler om virksomhedernes produktion i udlandet og den eksport, der populært sagt ikke har krydset den danske grænse. Det er svært at få den information på den korte bane.”

Hvorfor? Virksomhederne kender jo deres egne transaktioner?


”Ja, men det er ikke noget, der indgår i vores handelsstatistik. Det er typisk først, når vi begynder at få nogle regnskaber fra virksomhederne, at vi kan se, at der er foregået noget udenfor landets grænser.”

Særlig overvågning

Jørgen Elmeskov understreger, at Danmarks Statistik har etableret en særlig overvågning af de 25 største og mest betydningsfulde koncerner.

Kan man regne med bnp-tallet i dag?

”Det er en del af den nye virkelighed, at der kan komme nogle revisioner, og at de i et vist omfang kommer fra virksomhedernes udenlandske aktiviteter”.

Elmeskov afviser, at lave en slags automatisk tillæg til væksten i de første estimater.

"Det kan vi ikke"

”Det kan vi ikke. Vi har godt nok været igennem en periode, hvor de udenlandske aktiviteter er steget stærkt, så det har ført til opadgående revisioner, men vi har jo ingen garanti for, at det også er tilfældet fremadrettet.”

Men hvis man ser på mønsteret siden 2011 har der været revisioner opad hvert eneste år, og de bliver større og større. Er der ikke en systematik i det, I bør kunne tage højde for?

”Der er ingen tvivl om, at der har været en skævhed i den periode, du nævner. Men det er usikkert, om man kan forlænge den skævhed fremad. Det afhænger af en hel masse ting som handelskrige, beskatningsregler og andre ting, der får tingene til at ændre sig.”

Er der noget som helst, der tyder på, at I kan ramme mere præcist i fremtiden?

”Jeg kan ikke love, at det bliver meget mere præcist. Men jeg kan sige, at vi arbejder på en række fronter på ting, vi kan gøre noget ved.”

Ny overvågning af investeringer

Hvad er det konkret?

”Det er blandt andet på store investeringer i Danmark, som vi ikke har fået ind. Nogle gange er de foretaget i nye forretningsenheder, der ikke har rapporteret til os. Der sætter vi en ny overvågning i gang.”

Er det klogere at navigere efter beskæftigelsen end efter væksttallene på Christiansborg, når man skal lave finanspolitik i dag?

”Jeg synes, at man skal kigge på alle de indikatorer, der er. Det tror jeg også, at man gør i praksis. På den korte bane skal man også se på for eksempel beskæftigelse og arbejdsmarked i øvrigt.”