Økonomer er uenige - vil Lars Rohde sætte ny renterekord efter ECB-møde på torsdag?

387471_16_9_large_627.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
11. sep 2019 KL.13:06

Den længste pause uden en renteændring i Danmark kan torsdag være slut. For ifølge flere økonomer er banen kridtet op til, at Nationalbanken går i den europæiske centralbanks (ECB) fodspor og sænker renten.

Det store spørgsmål er derimod, om Nationalbankens ledende rente på -0,65 pct. sænkes så meget, at vi kan skrive en ny bundrekord i historiebøgerne?

“Vi får en ny verdensrekord,” siger chefanalytiker i Sydbank, Søren V. Kristensen.

For ifølge ham vil ECB sænke renten med 0,20 procentpoint, og Nationalbanken vil gør det samme, så den ledende danske rente lander på -0,85 pct.

Et niveau, der slår bunden ud af de -0,75 pct., som er det laveste renteniveau i Danmarkshistorien.

Tror ikke på ny renterekord 

“Jeg har svært ved at se, at Nationalbanken vil gå under det niveau,” siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Hvis Nationalbanken skruer på renten torsdag, vil det være første gang i tre år. For den seneste renteændring var i 2016. Hos Danske Bank tror cheføkonom Las Olsen heller ikke på, at renten sænkes til under -0,75 pct. torsdag. 

“I 2015 var det dér, Nationalbanken stoppede. Der er ikke noget magisk ved det tal. Men de indikerede dengang, at de ikke mente, at den skulle længere ned,” siger han.

Han spår også, at ECB vil sænke rente med 0,20 procentpoint torsdag, men forventer altså ikke, at Nationalbanken vil spejle det én til én - selvom det ofte vil være sådan.

For ifølge Las Olsen er der plads til, at nationalbankdirektør Lars Rohde holder lidt igen i denne omgang. 

“Kronen har været en lille smule til den svage side de seneste måneder. Derfor er der plads til, at renten ikke behøver at sænkes helt så meget,” siger han.

Modvillig nationalbankdirektør

Selvom Søren V. Kristensen fra Sydbank mener, at Danmark torsdag sætter ny renterekord, har han dog også bidt mærke i Nationalbankens retorik.

“Sidst Lars Rohde var nede i -0,75 pct. virkede det til, at han var meget modvillig i forhold til at sænke renten yderligere,” siger han.

Men ifølge cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt er Nationalbanken ikke nødvendigvis så forhippede på, at renten ikke må sætte ny bundrekord.

“De har sagt, at der er en bund for, hvor langt man kan sætte renten ned, men vi ved ikke, hvor den bund ligger, og vi har ikke været der endnu.”

Nationalbanken er derfor heller ikke så bange for, om renten er -0,75 pct. eller -0,85 pct, mener Niels Rønholt. For Nationalbanken skal formentlig meget længere ned for at finde bunden, mener han.

“Spørgsmålet er mere, om renten en dag skal være -1,50 pct?,” siger han.

Ikke behov for lavere renter i Danmark

I andet kvartal præsterede dansk økonomi en bnp-vækst på 0,8 pct. En vækst, som især var drevet af en stærk eksport. Samtidig er bekæftigelsen rekordhøj.

Der er derfor ikke meget svækkelse at spore i dansk økonomi, mener Tore Stramer.

“Det er ikke sådan, at dansk økonomi skriger på en rentenedsættelse,” siger han.

Men der er dog steder i dansk økonomi, hvor selv en finjustering på 20 basispunkter kan sætte lidt skub i tingene.

“Det vil være en hjælpende hånd til boligmarkedet, som nogle steder vil holde hånden under priserne og andre steder bidrage til højere priser,” siger Søren V. Kristensen.

Isoleret mener han dog heller ikke, at dansk økonomi har brug for en lavere rente. Og havde det ikke for fastkurspolitikken, hvor Nationalbankens opgave er, at kronen stabilt følger euroen, ville Lars Rohde slet ikke sænke renten, mener chefanalytikeren i Sydbank.

Usikkerhed om effekt

En stribe svage nøgletal for europæisk økonomi i 2019 fik på sidste rentemøde i juni den europæiske centralbankchef Mario Draghi til at signalere, at rentelettelser er på vej.

Og på torsdagens rentemøde forventes ECB-chefen altså at levere på de løfter. Men der er stor usikkerhed om, hvor meget en sænkning af de i forvejen lave renter reelt batter i europæisk økonomi og dermed også i Danmark.

“Det er et åbent spørgsmål, om det giver en positiv konjunkturudvikling,” siger Niels Rønholt.

For normalt vil man tilskynde til at bruge og låne flere penge, når renten sænkes, men omvendt vil befolkningen måske spare mere op, fordi det er blevet sværere at få forrentet sin opsparing.

“Derfor får du måske den modsatte eller en neutral effekt af, hvad du normalt vil forvente,” siger Niels Rønholt.