Nyt pres på kronen: Langt til rentehop

304890_16_9_large_876.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
01. jun 2015 KL.16:38
Opdateret kl. 16.37 En forestående renteforhøjelse fra nationalbankdirektør Lars Rohde er fortsat et godt stykke ud i fremtiden.

Sådan lyder det fra Nordea, efter at presset på den danske nationalvaluta de senere uger er tiltaget betydeligt.

"Renteforskellene mellem Danmark og euroområdet er kørt ud igen, og det øger efterspørgslen efter danske kroner," siger chefanalytiker Jan Størup Nielsen.

"En renteforhøjelse ligger langt ude i fremtiden."

Skal første sælge statsobligationer

Styrkelsen af kronen kommer en lille måned efter, at en kraftig svækkelse fik økonomer fra Danske Bank og Sydbank til at lægge op til en snarlig renteforhøjelse fra det nuværende niveau på minus 0,75 pct.

Ifølge Størup har Nordea hele tiden holdt fast i, at den nuværende situation er så special, at der skal mere end et markant svækket kronepres til en decideret renteforhøjelse.

"For at normalisere situationen skal Nationalbanken først begynde at sælge statsobligationer og så derefter vurdere effekten i markedet. Der er et lang stykke til," vurderer Jan Størup Nielsen.

Interessant at krydse 7,46

Siden januar har Nationalbanken været centrum i et historisk forsvar for kronen, som en cocktail af udenlandske investorer og danske pensionskasser har presset voldsomt i vejret. En overgang frygtedes det, at Danmark ville blive tvunget til at slække på fastkurspolitikken, men Nationalbanken har foreløbig trukket det længste strå.

I midten af sidste uge ramte prisen for en euro 7,4534 kr., den laveste pris siden midten af marts, hvor kronekrigen rasede voldsomt. De senere dage er kronen dog svækket en anelse til 7,4588 for en euro.

"Det er interessant, at vi igen handler under 7,46," siger Jan Størup. 

Kronen har siden 1980'erne været bundet fast til først den tyske mark og senere euroen. Officielt tillader Nationalbanken udsving på +/- 2,25 pct. i forhold til den såkaldte centralparitet på 7,46038 kr. per euro, men i praksis har grænsen været +/- 0,5 pct.