Nye gysertal fra Tyskland trækker renterne ned: "Tysk industri står midt i en recession"

388209_16_9_large_601.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
23. sep 2019 KL.10:39

null

Tysklands økonomi ligger i sygesengen, og nye tal viser, at feberen er endnu højere end ventet. Det kan smitte danske eksportvirksomheder med en gedigen efterårs-influenza, vurderer økonomer.

Det er de såkaldte PMI-tal, hvor indkøbschefer i tyske virksomheder tager temperaturen på økonomien, der afslører en svækkelse, der er værre end ventet.

Indekset for fremstillingssektoren er faldet fra 43,5 til 41,4, og da alt under 50 markerer tilbagegang, er tysk industri i dyb krise. Ikke siden sommeren 2009 har tallene været så svage.

Servicesektor er også ramt

Men servicesektoren, der ellers har været et lyspunkt med et fornuftigt privatforbrug, er også ramt. PMI-indekset for servicesektoren er faldet fra 54,8 til 52,5.

"Det her bekræfter, at tysk industri står midt i en recession, der påvirker hele økonomien negativt," siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

Det tvinger det samlede PMI-tal - altså for både industri og service - ned i 49,1, som er et tegn på tilbagegang.

"Så ringe niveauer har vi ikke set fra Tyskland i årevis"

"Så ringe niveauer har vi ikke set fra Tyskland i årevis. Det er ganske sandsynligt, at Tyskland befinder sig i teknisk recession med to kvartaler i træk med negativ vækst. Meget tyder nu på, at tredje kvartal, ligesom det var tilfældet i andet kvartal, vil vise negativ vækst i Tyskland," siger Frederik Engholm.

Det er især handelskrigen mellem USA og Kina og Storbritanniens kommende exit fra EU, der får maskinerne til at stå stille syd for grænsen.

Og dagens elendige tal har allerede forplantet sig til rentemarkederne.

Renter falder 5 basispunkter

"De svage tal sætter deres klare aftryk på både aktier og renter her til morgen. 10-årige tyske og danske renter falder 5 basispunkter som reaktion på tallet," siger Frederik Engholm.

Han forventer, at renterne godt kan blive på disse "ekstremt lave niveauer" i flere måneder.

Også i hele euroområdet som sådan er PMI-indekset faldet fra 51,9 i august til 50,4 i september. Og det er virkelig skidt nyt, vurderer Anders Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank.

Svært at holde væksten oppe

"Det er naturligvis dårlig nyt for dansk økonomi, når aktiviteten i nogle af vores største samhandelslande viser tegn på afmatning. Eksporten er nemlig en væsentlig vækstmotor i dansk økonomi, og selv om opsvinget herhjemme gennemgående er robust, og indtil videre ikke har ladet sig tynge synderligt af den globale usikkerhed, så vil det på sigt blive svært at bibeholde væksten, hvis det kun er de danske forbrugere der driver efterspørgslen," siger Anders Overvad.

Dansk økonomi voksede pænt i andet kvartal, men det er en stakket frist, hvis vores eksportmarkeder bliver ved med at hænge med mulen, også ikke konjunkturfølsomme varer som vindmøller og medicin har holdt dampen oppe indtil nu.

"Vi tror ikke, at den danske eksport kan fortsætte de gode takter, hvis ikke vores største samhandelspartnere får mere medvind til økonomien de kommende måneder," siger Anders Overvad.

Han peger på, at antallet af nye ordrer i industrien falder i Tyskland og nu også er bremset op i Frankrig. Og at servicesektoren i begge lande lander på ringere tal end ventet.

Brexit-kaos og Trump


Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, vurderer, at det seneste brexit-kaos, let stigende statsrenter og Trumps ekstra tryk på handelskonflikten i august, er hovedårsagerne til de ringere PMI-tal.

"Det må siges at være en spand koldt vand i hovedet på investorerne, der var vidner til en behersket fremgang i PMI-indeksene i august. Det gav i sidste måned forhåbninger om, at den europæiske økonomi endelig var ved at finde fodfæste. Disse forhåbninger ser for nuværende ud til at være skudt til hjørne," siger Mathias Dollerup Sproegel.

ECB-rente ned til minus 0,6 pct.


Han vurderer, at den europæiske centralbank, ECB er nødt til at reagere yderligere, så renten bliver sænket fra minus 0,5 til minus 0,6 pct.

"Det har dog længe stået klart, at ECB-direktørerne har tømt magasinet for ammunition. Derfor venter der den næste ECB-præsident, Christine Lagarde, en kolossal opgave med at få de europæiske politikere til at løsne grebet om finanspolitikken," siger Mathias Dollerup Sproegel.