Ny måling tyder på stort blåt stemmespild: Riskær under spærregrænsen

Politik
Eksklusivt for kunder
25. feb 2019 KL.17:45

Med 1,4 procent at stemmerne lykkes det ikke partiet Klaus Riskær Pedersen at komme over spærregrænsen ved det kommende folketingsvalg ifølge den nyeste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Heller ikke Nye Borgerlige eller Kristendemokraterne står ifølge målingen til at få stemmer nok til at komme i Folketinget.

Dermed ser det ud til, at blå blok skal forberede sig på et stort stemmespild, siger professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen.

"Du har et entydigt stemmespild på den blå side. Det gør, at situationen er mere bekymrende, end hvis der også havde været et parti på den røde side, som kunne ophæve det," siger valgforskeren.

Lægger man stemmerne på Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og partiet Klaus Riskær Pedersen sammen, giver det et stemmespild i blå blok på over fire procent.

/ritzau/