Negative renter til privatkunder kan give bankerne milliarder - men Nationalbanken mener ikke, at det er nok til at vende den skrantende indtjening

391928_16_9_large_487.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
27. nov 2019 KL.11:11
Det kan give bankerne milliarder i kassen, hvis flere privatkunder fremover skal betale negativ rente af de penge, de har stående i banken. 

Alligevel er det ikke nok til at redde bankernes faldende indtjening.

Sådan lyder budskabet fra Nationalbanken, der onsdag har offentliggjort en ny analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.

“Bundlinjen er, at for at holde kerneindtjeningen oppe skal man også kigge på andre ting end negative renter – som omkostningerne eller andre indtægtskilder,” siger Karsten Biltoft, vicedirektør og chef for finansiel stabilitet i Nationalbanken.

Foreløbig har de fleste banker, der har indført negativ rente for privatkunder, valgt at lægge grænsen ved indskud over 750.000 kr. Det gælder f.eks. Jyske Bank, Sydbank og Nordea.

Hvis alle banker følger trop, og indfører negativ rente på 0,75 pct. på alle indskud over 750.000 kr., vil det ifølge Nationalbankens beregning give bankerne 1,1 mia. kr. mere i indtjening. 

Det svarer til 3,7 pct. af deres samlede indtjening på 30 mia. kr. i 2018.

Den beregning er dog under forudsætning af, at der ikke er nogen af kunderne, der tager pengene og flytter et andet sted hen, når de skal betale negativ rente. 

Ifølge Nationalbanken har ca. 178.000 personer indlån i banken på mere end 750.000 kr., svarende til samlet indestående på 280 mia. kr.
Kilde: Nationalbanken

Negativ rente kan give op til 6 mia. kr.


I alt har private kunder ifølge Nationalbanken 786 mia. kr. stående i bankerne, som potentielt kan få negativ rente. 

Hvis hele det beløb bliver ramt af en negativ rente på 0,75 pct., vil det samlet give bankerne i underkanten af 6 mia. kr.

Igen er det dog under den forudsætning, at de negative renter ikke får en eneste dansker til at hæve pengene og flytte dem et andet sted hen, hvilket ifølge Nationalbanken næppe er realistisk:

“Det vil være ret underligt, hvis du kunne tage alle 6 mia. kr. i beregningen og sige, at de ryger direkte ind i kerneindtjeningen,” siger Karsten Biltoft.

Vælger bankerne at gå videre end de nuværende 750.000 kr., og f.eks. sætte grænsen ved 200.000 kr. vil det øge deres indtjening fra de negative renter til 2,8 mia. kr.

Igen er det dog under forudsætning, at alle bankerne indfører en rente på -0,75 pct., og at ingen af kunderne flytter pengene et andet sted hen. Kilde: Nationalbanken

Op til bankerne at sætte grænsen for minusrenter


Karsten Biltoft understreger, at Nationalbanken ikke har nogen mening om, hvor bankerne skal lægge grænsen for, hvilke indskud der skal forrentes med en negativ rente:

“Hvor renterne er henne ift. kunderne, om de er negative eller positive, vil vi trygt overlade til konkurrencen mellem bankerne,” siger Karsten Biltoft.

Erhvervskunder har længe skulle betale negativ rente af deres indskud i bankerne, og ifølge Nationalbanken viser erfaringerne fra det foreløbig at det ikke har fået erhvervskunderne til at hæve penge og gemme i pengeskabet.

“Vi kigger selvfølgelig på, hvad der sker med seddelomløbet. Der har været negative renter for erhverv rigtig længe. Vi er dem, der har længst erfaring med det. Og vi må bare sige, at indtil videre kan vi ikke se noget som helst i seddelomløbet,” siger Karsten Biltoft.

Ifølge Nationalbanken har 70 pct. af de 5 mio. danskere, der har en indlånskonto, under 100.000 kr. stående på den konto.