SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Politik

Minipartier kan drille Ammitzbøll

En underskov af danske partier kan stikke en kæp i hjulet for Simon Emil Ammitzbølls nye parti.

Selv om Ammitzbøll allerede har proklameret, at hans nye parti kommer til at hedde Borgerligt Centrum skal han langt fra vide sig sikker på navnet.

Seks eksisterende danske partier med lignende navne skal først høres, før Valgnævnet under Velfærdsministeriet endeligt vil vurdere, om navnet ligger for tæt på eksisterende danske partinavne.

"Partierne kan komme med deres indvendinger, som indgår i nævnets overvejelser," siger valgkonsulent i Velfærdsministeriet Nicoline Nyholm Miller.

Velfærdsministeriet oplyser, at både Dansk Centrum, Partiet for Borgerstyre, Borgerdemokraterne, Centrum-Demokraterne, Medborgerpartiet og partiet De Borgerlige - Danmarks kristelig-borgerlige arbejderparti er høringsparter i behandlingen af Simon Emil Ammitzbølls ønske om at få godkendt partinavnet Borgerligt Centrum.

At godkendelsen af partinavnet langt fra er en formalitet, viser spritnye erfaringer fra et af Danmarks øvrige midterpartier, Centerpartiet, der består af udbrydere fra Kristendemokraterne.

Partiet søgte i slutningen af 2008 om godkendelse af navnet Centerpartiet, men fik afslag, da Valgnævnet vurderede, at navnet lå for tæt på Midterpartiet, der er et eksisterende dansk parti.

/ritzau/

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast