Mette Frederiksen slår fast at klimaomstilling ikke skal koste job: "Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland"

390353_16_9_large_427.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
30. okt 2019 KL.16:01
Danmark skal fortsat kunne rumme energitung produktion og de arbejdspladser, der følger med. Også selvom udledningen af drivhusgasser skal nedbringes markant frem mod 2030. Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Børsen, der falder, samtidig med at forhandlingerne om en bindende klimalov for alvor bevæger sig ind i realitetsfasen.

“Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg er aalborgenser og vokset op med Aalborg Portland. Vi er en stolt industrination.”

“Min oplevelse er, at efter vi tjekkede ind i 70 procentsmålsætningen, så ser verden mod Danmark og lytter til os. Der er det lige så vigtigt at insistere på, at uligheden ikke bare skal eksplodere. Og at det ikke bliver på bekostning af arbejdspladser – hvilket vi så har meget, meget stærk viden om allerede nu i Danmark, at det ikke behøves at gøre,” siger Mette Frederiksen.

Det er ikke nogen garanti mod forandringer, understreger statsministeren. Arbejdspladser vil lukke i transformationen. Men nye vil komme til, forudser hun og understreger i den forbindelse vigtigheden af at uddanne arbejdsstyrken. Men:

“Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg er aalborgenser og vokset op med Aalborg Portland. Vi er en stolt industrination,” siger Mette Frederiksen med henvisning til cementfabrikanten, der torsdag fejrer sin 130-årsfødselsdag med deltagelse af statsministeren selv.

Borgerlig bekymring

“Jeg kan godt huske, da stærke kræfter mente, at vi ikke længere skulle have en produktion i Danmark, men leve af service, viden og alt muligt andet. Det blev heldigvis slået ned. Nu er der bred erkendelse af, at vi skal blive ved med at have en produktion. Og vi skal blive ved med at være et eksportstærkt land. Og at innovation og udvikling hænger meget nøje sammen med produktion. Det er det, der er Danmarks styrke, at vi i virkeligheden kan begge dele. Og så har vi behov for arbejdspladserne,” siger Mette Frederiksen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) forhandler for tiden med Folketingets øvrige partier om, hvordan den kommende klimalov skal skrues sammen. Især de borgerlige partier har udtrykt bekymring for, om det kan skade dansk økonomi at binde sig til et mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. Et mål, som regeringen selv erkender, at den ikke ved, hvordan skal nås.

Bl.a. har De Konservative krævet, at det bliver skrevet eksplicit ind i klimaloven, at de grønne krav ikke må koste arbejdspladser. Det tror Mette Frederiksen nu heller ikke, at det kommer til. Men hun afviser ikke at skrive det ind:

“Jeg vil meget nødigt konkludere på det. Men jeg kan sagtens se for mig en klimalov, der i sit formål både har, at uligheden ikke skal have lov at eksplodere mellem hænderne på os, og at det ikke er på bekostning af konkurrenceevne,” siger hun.

Konkurrenceevne, men også arbejdspladser?

“Ja.”

CO2-afgifter

Skal Danmark nå et nationalt mål om 70 pct. mindre udledning i 2030, er der ifølge økonomerne et middel, der er langt mere omkosntingseffektivt end alle andre: langt højere CO2-afgifter for industrivirksomheder. Men den type afgifter vil netop ramme virksomheder som Aalborg Portland hårdt. Og sætter Danmark afgifterne højere end andre lande, er der risiko for, at produktionen slet og ret flyttes ud, anfører Mette Frederiksen.

"Jeg vil meget nødigt konkludere på det. Men jeg kan sagtens se for mig en klimalov, der i sit formål både har, at uligheden ikke skal have lov at eksplodere mellem hænderne på os, og at det ikke er på bekostning af konkurrenceevne."

“Jeg kommer til at tage min efterhånden lange Christiansborg-erfaring med ind i klimaspørgsmålet: Det er sjældent, at det råd, du får fra økonomer, om hvad der er mest omkostningseffektivt, holder i virkelighedens verden. Det har historien vist utroligt mange gange,” siger hun.
“Det viser jo, hvorfor et nationalt regnskab i sig selv ikke er interessant, hvis ikke det hænger sammen med, hvad vi gør på europæisk plan, og hvad vi gør globalt.”

Men de 70 pct. er vel tænkt som et nationalt mål?

“Jo, men vi ser det ikke som et isoleret mål. For vi arbejder også for et højere mål i EU og er allerede også toneangivende på den globale scene. Og det er da et godt eksempel: Du kunne lukke det ned, og så kunne du holde nogle skåltaler herhjemme. “Vi har fået nedbragt noget CO2.” Men det ville jo så være ligegyldigt, hvis du har produktionen i Polen eller i Italien,” lyder det fra statsministeren.

“Derfor kan du ikke se det nationalt. Eller du bør i hvert fald ikke se det isoleret nationalt. For vi har jo behov for cementen,” siger hun og nævner, at cementen fra Aalborg Portland blandt andet har været brugt til at bygge metroen i København.

Statsministeren er “meget, meget sikker på”, at reduktionsmålet kan nås på en måde, så det styrker dansk konkurrenceevne. Hun har en lang række eksempler på virksomheder, der på eget initiativ søger at mindske madspild og sætte egne mål om klimaneutralitet.

Du fortæller meget positivt om de muligheder, der er, men anerkender du, at der kan være et dilemma mellem økonomisk vækst og den grønne omstilling?

“Ja, hvis man ikke gør det rigtigt. Det anerkender jeg. Og endnu mere at man kommer til at forøge uligheden, ved at man træffer nogle symbolsk spændende beslutninger, men som ikke strukturelt flytter noget. Jeg er jo et strukturelt tænkende menneske. Jeg er socialdemokrat. Så jeg er jo langt mere optaget af energipolitikken, energieffektivisering, forskning – de store ryk på trafik og omlægning af produktion – dér, hvor vi tager de store skridt – mere, end jeg er optaget af noget, der på overfladen kan se rigtigt målrettet og handlekraftigt ud.”

Kunne det være kødafgift eller flyafgift?

“Jeg synes, at det er to forskellige ting. På fødevarer skal vi hele tiden sikre, at folk med lavindkomster og med dårlig økonomi kan spise den mad, som er almindelig mad at spise. Der er bare risiko for, at det rammer socialt skævt. Fly er lidt anderledes, synes jeg. Det har lige så meget et europæisk sigte.

Olieudvinding i Nordsøen

“Men det er rigtigt, jeg er positiv, fordi jeg oplever ikke, at vi skal presse erhvervslivet. Jeg tror, at vi er i den situation, at erhvervslivet har været længere fremme end Christiansborg i en årrække. Nu begynder vi at stå det samme sted, og så kan vi altså noget, som andre ikke kan.”

Noget, der også er vigtigt i forhold til CO2-reduktion, er olieudvindingen i Nordsøen. Hvordan ser du egentligt på det – skal vi bare blive ved med at hive olie op derude?

��Nej, det skal vi af gode grunde ikke. Spørgsmålet er så, hvornår vi skal stoppe. Det er i en balance med andre hensyn også. Men vi har sagt, at vi vil være fossilfri i Danmark, og det har selvfølgelig nogle konsekvenser,” siger Mette Frederiksen.

Foreløbigt har regeringen sat en analyse i gang, der vil danne grundlag for en beslutning, forklarer hun.

"Hvis man kigger på mange ting isoleret, så skal vi ikke flyve, vi skal ikke bruge olie, og vi skal ikke have Aalborg Portland"

“Der er også noget her, der handler om forsyningssikkerhed. Vi skal være helt sikre på, at vi har den energi, vi skal bruge, og det er vi godt i gang med. Når det arbejde er færdigt, så skal vi nok gøre vores stilling op om udbudsrunde 8,” siger Mette Frederiksen.

Men kan du forstå, hvis nogle synes, at det er underligt at blive ved med at hive olie op på den anden side af 2050, når man har forpligtet sig til at være fossilfri i 2050?

“Det kan jeg sagtens forstå. Man kan sige, at hvis man kigger på mange ting isoleret, så skal vi ikke flyve, vi skal ikke bruge olie, og vi skal ikke have Aalborg Portland, og sådan kunne man blive ved. Der er det vores opgave at finde en vej frem mod 2030, hvor vi får reduceret vores CO2-udledning, men vi gør det på en måde, så vi kan fungere som et stærkt velfærdssamfund med velstand, vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne, uden at uligheden stiger. Det er den balance, vi skal finde. Det gør vi også på oliespørgsmålet. Når vi har kigget ordentligt ned i det her, så gør vi også vores stilling op.”

Hælder du til at aflyse 8. udbudsrunde?

“Jeg hælder ikke til noget, før jeg har et ordentligt grundlag at konkludere på baggrund af.”