Leder: Socialismens gravkammer åbnes

Politik
Eksklusivt for kunder
27. sep 2011 KL. 7:41
Leder: Med en regeringsdannelse hvilende på S-SF, Enhedslisten og De Radikale åbnes der op for resterne fra socialismens gravkammer.

Det sørger Enhedslisten for. Nok ikke alle de 237.000 vælgere, der stemte på liste Ø, er klar over denne tingenes tilstand, som man kan læse sig til i partiets lange og svulstige principprogram.

Ø ønsker “en socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund”, hvor “enhver yder efter evne og nyder efter behov”. Privat ejendomsret til produktionsmidlerne skal ophæves osv.

Det vil gøre indtryk langt ind i SF’s sjæl og bagland, der stadig er socialistisk.

I praksis står vi næppe over for forsøg på gennemførelsen af disse tåbeligheder. Men stanken fra gravkammeret kan da anes, nu da Dansk Folkeparti med dets nationalretorik skiftes ud som støtteparti til fordel for det kryptokommunistiske parti.

Og noget smitter nok af under en mere moderne udtryksform. På valgkampens sidste dag var man således vidne til, at SF-formanden søgte at formulere nye socialistiske snubletråde for den økonomiske politik. I henhold hertil vil han forsøge at binde regeringen op på at mindske en såkaldt ulighed, der skal måles ved det statistiske begreb Gini-koefficienten.

Dette primitive statistiske mål skal efter hans opfattelse bruges som kriterium i den økonomiske politik. Og det hjælper f. eks. ikke, at det viser øget “ulighed”, fordi nogle er blevet mere velaflagte, uden at andre har fået mindre.

Selv ikke den slags ”ulighed” kan man have i det søvndalske univers. Enhedslisten lover, at den nok skal overvåge regeringens præstationer på det felt.

Heller ikke dette kan dog i praksis lade sig gøre. Tankegangen er imidlertid afslørende for den stereotype, planøkonomiske opfattelse af det økonomiske liv i de kredse.

I forvejen er Danmark målt på den angivne måde et af de mest “lige” lande i verden. Dette er sikkert allerede drevet alt for vidt, og en øget “ulighed” via erhvervsmæssig ekspansion, større profitter og løntilbageholdenhed er ønskelig, selv om det umiddelbart skulle give et ikke-socialistisk udslag i et eller andet indeks.

Forestiller man sig straks at gribe ind herimod, spærres vejen for øget produktion og velstand, for til gengæld at kunne fremvise et politisk korrekt tal. Socialistiske populister finder på den slags nonsens.

Der er meget andet ud over efterløn, flere overførsler, øgede skatter og andre indgreb, de vil insistere på, og som især Enhedslisten vel føler sig berettiget til, fordi så mange stemte på dem uden at vide, hvad det går ud på.

Som alt er forløbet, har De Radikale nu en hovedrolle i at afvise alle disse krav. Dels naturligvis i forhold til det nært forestående regeringsgrundlag, men også gennem en kommende regerings løbende politik.

Valgresultatet peger entydigt på, at De Radikale bør have førstefødselsretten netop i den økonomiske politik i forhold til styrvolterne i SF og Enhedslisten, og også sådanne i S.

Man må håbe, at de ikke er ved at sælge denne for en ret linser i form af særligt fine ministerposter, ligegyldige indrømmelser og slesk tale. I forvejen har de begivet sig ud i et stort og risikabel eksperiment ved at plædere for en økonomisk politik a la VK og herefter søge tilflugt i samarbejdet med S-SF, baseret på Enhedslisten.

Det er vigtigt for partiet, men også for dansk økonomi, at det ikke går galt.

Log ind og læs avisen her