Leder: Grøn bobleøkonomi vil briste

Politik
Eksklusivt for kunder
25. jan 2012 KL. 6:39
LEDER - Vestas nedlæggelse af 1300 danske arbejdspladser har trods alt givet genlyd. Langt stærkere, end når noget lignende sker i “gamle” industrivirksomheder, i pengeinstitutter eller andetsteds i erhvervslivet.

Det er hele historien om det “grønne erhvervseventyr”, “vindmølleeventyret” osv., der synes at krakelere. Alt det, der skulle “redde” samfundsøkonomien og retfærdiggøre de storstilede energieksperimenter. Og bl. a. statsministeren har givet udtryk for forfærdelse.

Man kan kun ønske Helle Thorning-Schmidt – og forhåbentligt andre af de grønne fantaster – velkommen til virkeligheden. Det har hele tiden været en naiv forestilling gennem nationale energipolitiske initiativer, byggende på forbud, afgifter og subsidier og ved at gå “foran”, at skabe et holdbart fundament for vækst og erhvervsøkonomisk udvikling.

Når der skal hældes gigantiske summer ud på havvindmøller, pillefyrkraftværker og lignende, er det reelt et politisk valg, hvis konsekvenser uanset energiministerens og -bureaukraternes faste tro står hen i det uvisse.

Ved at lade staten give stærk støtte til bestemte løsninger og virksomheder opbygges kunstigt skabte aktiviteter og værdier, der bryder sammen, den dag støtten alligevel må opgives. En grøn bobleøkonomi skabes på den måde.

Man kan håbe, at det ikke går så galt. Men selv i så tilfælde er det naivt at forestille sig, at en dansk flagellant-adfærd i energi- og klimapolitikken sikrer særlig dansk erhvervsekspansion.

I givet fald er der nemlig mange om buddet. Virksomheder i andre lande vil tage konkurrencen op, som de allerede har gjort. De generelle erhvervsvilkår i form af omkostningsniveau, skatter og afgifter osv. er udslaggivende i så henseende.

I den sammenhæng har Danmark ikke nogen god udgangsposition med et politisk styre, som især prioriterer offentlige velfærdsydelser, omfordeling og ekstra høj beskatning. Det vil en evt. vigende valutakurs – der også gavner mange af konkurrenterne i Europa – næppe i tilstrækkeligt omfang kunne bøde på.

Det kan jo allerede ses på Vestas’ situation, hvor konkurrenter slår igennem, rentabiliteten halter, og dansk produktion må flyttes. Hvorfor skulle det gå bedre med vindmøller, end det er gået med f. eks. stålskibsværfter?

Et andet eksempel er Dong, som har hældt og fortsat hælder kæmpesummer i en bioethanolfabrik (under betegnelsen “forskning”), selv om det i regeringens ellers omkostningsgigantiske energiudspil “Vores Energi” anføres, at den slags 2.-generations biobrændstoffer ikke under danske vilkår har økonomisk fornuft. Så må det vist være ringe.

Dagbladet Politiken, der har etableret sig som planøkonomiens talerør, mener at det hele blot kræver en “optimering”: Politikere skal presse på for at skabe efterspørgsel efter varer, som kan produceres her i landet, hedder det.

Hvordan det skal lade sig gøre i en økonomi med ringe vækst, rekordhøj beskatning, høje lønninger og en almindelig forringelse af kvaliteten i uddannelserne, skylder man svar på.

Risikoen er, at mens almindelige, gode arbejdspladser i industri og øvrige fremstillingserhverv, i finanssektoren og i handel og serviceerhverv fejes væk, udebliver den “grønne revolution” i erhvervslivet. Kun i omkostningsniveauet sætter den sig spor og risikerer at skabe en grøn bobleøkonomi på offentlig støtte, der vil briste før eller siden. Og nok ret hurtigt.