Lars Rohde ny nationalbankdirektør

239157_16_9_large_734.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
21. aug 2012 KL.15:55

Det bliver den magtfulde ATP-topchef Lars Rohde, der overtager posten som nationalbankdirektør fra Nils Bernstein.

Statsministeriet kan nu løfte sløret for, at ATP's direktør Lars Rohde fra 1. februar næste år kan kalde sig ny nationalbankdirektør.

Det er regeringens Udnævnelses- og Organisationsudvalg, der har valgt 58-årige Rohde til den magtfulde post.

Nuværende nationalbankdirektør Nils Bernstein falder for aldersgrænsen på 70 år og stopper derfor med udgangen af januar 2013.

Thorning glæder sig


Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er Lars Rohde meget egnet til at løse de opgaver, som Nationalbanken står overfor.

"Lars Rohde har en omfattende faglig viden og erfaring indenfor Nationalbankens ansvarsområder, og han nyder bred anerkendelse for sin indsats som direktør for ATP," siger Helle Thorning-Schmidt i meddelelsen.

Der har længe været spekuleret i, hvem der skulle overtage fra Nils Bernstein i Nationalbanken og have ansvaret for at forsvare kronekursen.

Lars Rohde har fra start været nævnt som en af de oplagte kandidater som succesfuld direktør for ATP siden 1998 og en af de tungeste og mest respekterede stemmer i den danske finansverden.

Senest var departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet Michael Dithmer, der samtidig er næstformand i Nationalbankens bestyrelse, blevet udråbt som den førende kandidat.

Se liveinterview med Lars Rohde på borsen.dk inden længe.