LA kræver ekstra skattemur for børnefamilier fjernet

314042_16_9_large_425.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
05. nov 2015 KL.11:25
Hvis du har børn, så er din skat på den sidst tjente krone næsten 2 procentpoint højere, end hvis du ikke har børn.

Sådan er situationen for en række familier med lønninger på den gode side af 700.000 kr., og det er en urimelig forskelsbehandling, så den ekstra skattemur for børnefamilier skal væk.

Det mener Liberal Alliance, der nu tager skattemuren med ind i forhandlingerne om en skattereform til foråret.

En meget lavthængende frugt

"Vi går efter at få sænket marginalskatten for danskerne, og her er en meget lavthængende frugt, som vi bør se på i skattereformen," siger Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører i LA.

Han understreger, at Liberal Alliance i det hele taget gerne vil af med topskatten, fordi det er en "irrationel skat, der rammer velstanden i Danmark".

Skattemuren stammer fra SRSF's skattereform fra 2012, og den består af en aftrapning af børnechecken over et bestemt indkomstinterval.

1,84 pct. ekstra i skat af hver krone

Ifølge et nyt svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets skatteudvalg betyder det, at forældre skal betale 1,84 procentpoint mere i marginalskat end andre mennesker, der har samme indkomst - men ingen børn.

Børnefamiliernes marginalskat stiger dermed fra godt 56 til 58 pct. Det vil koste omkring 150 mio. kr. at fjerne skattemuren, skriver finansministeren.

De økonomiske vismænd med Hans Jørgen Whitta-Jacobsen  i spidsen har tidligere advaret mod at hæve marginalskatten for børnefamilier.

Mindsker arbejdsudbud

"Hvis børnechecken aftrappes over et bestemt indkomstinterval, og provenuet anvendes til at reducere skatten på arbejdsindkomst i det samme indkomstinterval, så øges tilskyndelsen til at arbejde for personer uden børn, mens tilskyndelsen reduceres for personer med børn. Samlet set vil dette sandsynligvis mindske arbejdsudbuddet," skrev vismændene i et notat i 2012.

De fortsætter:

"Der er nemlig ikke empirisk belæg for, at personer uden børn er mest tilbøjelige til at justere på deres arbejdstid, når lønnen efter skat ændres – snarere tværtimod. Konsekvensen af en sådan omlægning er derfor sandsynligvis mindre samlet arbejdsudbud og færre penge i statskassen".

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, kalder skattemuren for "den lille millionærskat"

"Inklusiv afgifter kommer den sammensatte marginalskat op på 68 pct. for denne gruppe. Den lille millionærskat hæmmer incitamentet til at arbejde ekstra og mere produktivt for en persongruppe, der er presset på tid, fordi de har børn. Det er klart at en sådan ekstra skat på arbejde har negative udbudseffekter," siger Mads Lundby Hansen.